Følg Flixfilm på Facebook - Anmeldelser af film og serier på Netflix - Se alle anmeldelser

Flixfilm » Anmeldelser » Side 83

Anmeldelse: ‘Get In’

02/05/2020 | Ingen kommentarer

get in netflix anmeldelse review netflix danmark 2020

Denne franske home-invasion thriller er så forhippet på at være den næste store socio-realistiske sensation, at den glemmer at være en film og ender som lidt af en prætentiøs fuser.strong>

Skrevet af Søren Meinertz.

De seneste år har der været et sandt overflødighedshorn af film, der gemmer på sociopolitiske agendaer under deres forklædning som genrefilm. Korea gjorde det med Oscar-darlingen ´Parasite´ med dens udpenslede kritik af socialklasser i den moderne verden, USA gjorde det med ´Get Out´ (hvilket denne films engelske titel er mere end et vink med en vognstang til), som udstillede den boblende gryde af racisme, der ligger og bobler lige under den liberale tolerance. Denne Netflix-film forsøger at gøre disse film kunsten efter, men smider også lidt Peckinpahsk tematik om den latente vold i mennesker og filosofi ned i gryden.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Anmeldelser » Side 83

Anmeldelse: ‘Better Call Saul’ – sæson 5

28/04/2020 | Ingen kommentarer

better call saul netflix sæson 5 anmeldelse review 2020

Efter Jimmy McGills fuldendte forvandling til alle plattenslageres helt Saul Goodman, bliver han nu også for alvor involveret i kartellernes krig, og det medfører seriens mest hæsblæsende (og bedste) sæson indtil videre.

Skrevet af Søren Meinertz.

Efter fjerde sæson sluttede med at Jimmy McGill tog navneforandring til Saul Goodman, kommer dét som jeg tror mange har ventet på. Indtil videre har karakteren ikke været direkte involveret i kartelkrigen mellem Salamanca-familien og Gus Fring, men det laves der om på i femte sæson.

Læs hele artiklen…





Flixfilm » Anmeldelser » Side 83

Anmeldelse: ‘After Life’ – sæson 2

27/04/2020 | Ingen kommentarer

after life anmeldelse sæson 2 netflix 2020

Anden sæson af Ricky Gervais’ tragikomiske serie savner overraskelser og grin, og det ender desværre i en søvndyssende affære.

Skrevet af Lars Møller.

’After Life’ havde sin premiere på Netflix for et års tid siden. Ricky Gervais’ pessimistiske komedieserie modtog generelt positive reaktioner, og flere roste serien for dens jordnære portræt af sorg. Selv var jeg skuffet over Gervais, der tidligere havde leveret grove, komiske højdepunkter, og kvitterede derfor med tre stjerner. Serien er nu tilbage med dens anden sæson, og hvis man regner med, at Gervais tager serien i nye retninger, kan man godt tro om.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Anmeldelser » Side 83

Anmeldelse: ‘Extraction’

24/04/2020 | Ingen kommentarer

extraction anmeldelse netflix review film 2020

Chris Hemsworth bander og skyder sig vej ud af sit image som Thor i denne ret underholdende og velspillede, men også ret konventionelle, actionfilm, der fungerer upåklageligt som uforpligtende fredagshygge.

Skrevet af Søren Meinertz.

Lad mig være helt ærlig. Jeg elsker actionfilm. De var min første kærlighed, da jeg begyndte at sætte pris på levende billeder, og de vil altid være det. Jeg elsker historien om helten eller heltene, der kan nedkæmpe en hel hær i en god sags tjeneste. Derfor kræver jeg også noget af mine actionfilm; de skal indeholde noget. Det gør ikke noget at fortælle en historie vi har set 1000 eller 2000 gange før, så længe det gøres på en indlevende og kreativ måde. Om det så er på actionfronten, karakterfronten eller noget helt tredje er for mig underordnet.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Anmeldelser » Side 83

Anmeldelse: ‘The Plagues of Breslau’

23/04/2020 | Ingen kommentarer

The Plagues of Breslau review anmeldelse netflix film 2020

Den polske seriemorder-thriller ‘The Plagues of Breslau’ giver ikke nye boller i suppen af lignende krimier. Dertil er filmen for klichéfyldt og er en total kedelig forglemmelse til trods for de spektakulære mordscener.

Skrevet af Michael Larsen.

‘The Plagues of Breslau’ starter som de fleste krimier. Naturligvis med et grusomt fund. I dette tilfælde; et lig indsylet i koskind fundet af kunder ved et marked. På vedkommendes mave står der: “Pervers møgsvin”. Det er blot begyndelsen på en række mord med rødder i lignende middelalderagtige mord begået tilbage i 1700-tallet.

Den neurotiske betjent Helena Rus (Malgorzata Kozuchowska) leder efterforskningen sammen med den excentriske konsulent Magda Drewniak (Daria Widawska) og sagen viser sig at være twistet, som tingene udspiller sig, da morderen har gang i en større hævntogt mod mennesker, som vedkommende anser for at være skyldige i mange ting.

Læs hele artiklen…