Anmeldelse: ‘The Two Popes’
24/12/2019 | Ingen kommentarer
Anthony Hopkins og Jonathan Pryce er fremragende sammen som de to paver i et kammerspil, hvor der er både samspil og modspil. At være i de to skuespilleres selskab er en total fornøjelse og tilsammen udgør de filmens bankende hjerte.
Skrevet af Michael Larsen.
Kemi i film betyder alt og jeg taler ikke bare om romantik alene. Jeg taler om det i kraft af samspil mellem skuespillere, og særligt når en film er direkte afhængig af deres fælles indsats. Sådan en film er ‘The Two Popes’; et intimt portræt af forholdet mellem de to paver, Pave Benedikt 16. og hans efterfølger Kardinal Jorge Mario Bergoglio. Filmen er instrueret af den dygtige Fernando Meirelles, bedst kendt for gode film som ‘City of God’ og ‘The Constant Gardener’ og skrevet af Anthony McCarten efter hans eget teaterstykke ‘The Pope’.




















