Anmeldelse: ‘Stranger Things 3’
05/07/2019 | Ingen kommentarer
De kære nørdede unger fra Hawkins er igen i problemer og hurra for det. Fordi for tredje gang lykkedes det for Duffer-brødrene at skabe fed retro-underholdning, osse selvom den velkendte stil ikke er så frisk længere.
Skrevet af Michael Larsen.
Nu er den populære Netflix-serie ‘Stranger Things’ tilbage igen efter et par års ventetid ovenpå den åbne afslutning af sæson to, hvor uhyrlighederne fra den mørke dimension ikke er færdige med at terrorisere vores egne verden.
Vi er forsat i 1980’erne, nærmere bestemt 1985 og det er sommerferie, så det batter. De modige unger anført af telepaten Eleven (Millie Bobby Brown) er nu i teenageårene og der er hormoner i luften – især mellem politimanden Jim Hopper (David Harbour) og singlemoren Joyce Byers (Winona Ryder).





















