Filminstruktøren Brian Knappenberger overtager stafetten fra den nu Oscar-vindende Christopher Nolan og hans tre timer lange epos Oppenheimer. Knappenbergers nye Netflix-dokumentar forklarer mere dybdegående, hvordan Robert Oppenheimers splittede atom førte til en todeling af verden og har holdt os alle på randen af en katastrofe i de sidste 80 år.
På trods af et overfyldt plot, lykkedes det debuterende instruktør Hoo-Jee at skabe et både sørgeligt og medrivende karakterstudie om at finde sig selv. Desværre bliver den noget rodede struktur desværre noget af en hæmsko for filmens egentlige omdrejningspunkt: Nemlig romancen mellem vores to hovedkarakterer.
Den rodløse Loh Kwan har lovet at finde et sted at slå sig ned og begynde at nyde livet. Dette sted er, mærkeligt nok, Belgien hvor han møder Mari. På trods af Maris mørke fortid, og at de to ikke kunne ligne hinanden mindre, bliver de forelskede i hinanden.
Der er små glimt af ufrivillig humor at finde i Tyler Perrys nye Netflix-thriller, som mange Netflix-brugere har dømt til ikke blot at være en af de værste Netflix-film, men en af de værste film overhovedet.
Tyler Perry er én af de mest produktive filmskabere overhovedet. Han er komiker, der specialiserer sig i film med dybt religiøse overtoner, men hans kronjuvel er ´Medea´- franchisen, hvor Perry, på en meget kikset facon forsøger at gøre Eddie Murphy kunsten efter og spille flere roller i samme film – både mænd og kvinder. Her forsøger han sig med en underlødig erotisk thriller i stil med ´Basic Instinct´ … Desværre formår han på ingen måde at gøre det sexet – men meget sjovt.
Tonen i Guy Ritchies film af samme navn er absolut bevaret i serie-udgaven. Der bliver bandet og joket i et væk, og det er god underholdning i et godt selskab med et veloplagt cast.
Instruktøren Guy Ritchie er kendt for sine vilde og underholdende gangsterfilm, der tæller titler som ‘Rub, stub og to rygende geværer’, ‘Snatch’ og ‘RocknRolla’. Den seneste i rækken var den forrygende ‘The Gentlemen’, der i øvrigt bød på en atypisk præstation fra Hugh Grant som en slesk journalist med storhedsvanvid. Mødet mellem de fine britiske kredser og den kriminelle underverden bød på masser af sort humor og vold, som man kender det fra de andre nævnte film og var gjort med et legende visuelt overskud. Filmen blev en af de sidste store succeser, før verden blev ramt af coronaen og forsagende lukninger af biograferne.
På dette tidspunkt i hans karriere er det ikke overraskende, når Adam Sandler giver en stærk præstation i en dramafilm i stedet for en komedie. Fra de første glimt af dette i ‘Punch-Drunk Love’ til de undervurderede ‘The Meyerowitz Stories’ og ‘Hustle’ og selvfølgelig den kaotiske ‘Uncut Gems’, er det fuldt ud muligt, at Sandler har fundet mere konsistens som dramatisk skuespiller end som komiker.