Sarah Paulson viser i ‘Ratched’ endnu engang, hvorfor hun er en af de bedste skuespillerinder af hendes generation i sin fortolkning af ‘Gøgereden’-skurken. Med Ryan Murphy ved roret så føles serien som en ny uofficiel sæson af hans gyserserie ‘American Horror Story’ og har også samme underholdningsværdi. Til tider er ‘Ratched’ lidt kikset som gyser med sin brug af konstant musik fra andre film.
Sygeplejersken Ratched fra Milos Formans klassiske mesterværk ‘Gøgereden’ er en af de mest berømte skurke fra filmens verden. Hun blev spillet med isnende og knusende kølelighed af Louise Fletcher, der vandt en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Hvis man aldrig har set den film, så er det bare med at gøre det. Nu er Ratched tilbage i en yngre skikkelse i form af den talentfulde Sarah Paulson i en ny serie fra Ryan Murphy. Serien er endnu en del af Murphys omfattende aftale med Netflix.
‘The Devil All the Time’ præsenterer det religiøse Amerikas forfald, og de mange sørgelige skæbner skaber grobund for fornyet håb. Desværre vader filmen rundt i uinteressante sideplots, men reddes dog næsten af pragtpræstationer af Holland, Pattinson og Scanlen.
I Knockemstiff, Ohio sidder en far og hans niårige søn ved et hjemmelavet alter i skovbunden tæt ved deres hus og beder til Gud. De beder til, at Gud skal forbarme sig over dem og redde drengens mor fra en ondsindet kræftsygdom. Faren råber ad drengen. Han skal mene det, hvis ikke han vil miste sin mor! Med tårer i øjnene og foldede hænder råber drengen af sine fulde lungers kraft og beder Gud om at fjerne morens kræftsygdom. Scenen fremkalder det sydende ubehag, man kommer til at sidde med resten af ’The Devil All the Time’.
Den animerede spin off-serie til ‘Jurassic World’ er fint supplement til de børn og deres forældre der elsker dinosaur-actioneventyr. Ældre ‘Jurassic Park’-fans vil dog nok synes, at serien er for mild i volden, men det er tilpas intens for de familier, der trænger til dino-action.
Man skulle ikke tro at man kunne finde på mere stof til den efterhånden mangeårige ‘Jurassic Park’-franchise, der bare nægter at være uddød. For siden Steven Spielbergs fantastiske dinosaur-thriller ‘Jurassic Park’ har der været to efterfølgere ‘The Lost World: Jurassic Park’ og ‘Jurassic Park 3’. Så serien gik død for en stund, indtil dinosaurerne vendte brølende tilbage med reboot-fortsættelsen ‘Jurassic World’, der ligesom ‘Star Wars: The Force Awakens’ bød på velkendt nostalgi-underholdning der tjente mange penge ind verden over.
Natalie, Tony, Vanessa og Kyle samt resten af holdet er tilbage med fire dugfriske afhøringer af fire spritnye mistænkte. Denne gang virker konceptet knapt så friskt og et par af afsnittene trækker lidt, men er stadig et underholdende og til tider neglebidende intenst indblik i og udenfor forhørslokalet.
Den britiske udgave af Netflix´ euro-crime satsning måtte have været den mest succesfulde, for det er den eneste, der har reddet sig en anden sæson. Endnu engang stifter vi bekendtskab med London Politis bedste afhøringshold, når de skal forsøge at hive en tilståelse ud af den mistænkte før det er for sent.
Bee er tilbage for at gøre livet surt for Cole, der nu går i high-school i denne momentært underholdende, men også ret unødvendige sequel til den overraskende underholdende etter.
Huha, McG! Du rykker undertegnede anmelder rundt i manegen, når vi snakker om din Netflix-filmografi, hvor du veksler mellem skrald som ‘Rim of the World’ og fornøjerligt skrald som ‘The Babysitter’, der er en af de mere underholdende splatterkomedier de sidste par år, med sin solide blanding af kulørte popkultur-jokes, glimt i øjet, nogle særdeles blodige mord og selvfølgelig Samara Weavings altoverskyggende hovedrolle. Og nu synes pengemændene altså, at det er på tide med en fortsættelse.
