Nu findes ‘Pacific Rim’-universet på animation i form af anime-serien ‘Pacific Rim: The Black’. Det klæder det vilde koncept bedre i den form end de to film, serien bygger på og kan nemt anbefales til de erfarne anime-fans.
Personligt er jeg fan af instruktøren Guillermo del Toro og kan lide mange af hans film. Jeg kan ikke ligefrem sige, at jeg er den store fan af hans storstilede robot vs monster-film ‘Pacific Rim’. Det bedste ved den film var Del Toros sans for at skildre monstre på spektakulær vis, særligt i de heftige actionscener med tryk på ødelæggelse og effekter.
Resten af filmen var noget godtroende patriotisk Hollywood-nonsens a la ‘Independence Day’ med kedelige hovedpersoner i forgrunden, mens baggrundene bag dem var væsentligt mere interessante. Den uønskede toer ‘Pacific Rim: Uprising’ var mere af det samme bare uden det samme visuelle overskud af fantasi.
Olga Kurylenko giver den som en kvindelig udgave af enhver anden, moderne selvtægtsactionhelt, men omvendt kønstegn gør ikke en gennemsnitlig hævhistorie værre eller bedre. Det gør den til en gennemsnitlig hævnhistorie.
Det er snart 15 år siden, at Liam Neeson lagde det halve Paris ned i jagten på pigesmuglere fra Østblokken i ‘Taken’. Allerede dengang var historien om enmandshæren mildest talt godt afprøvet i filmregi, men ‘Taken’ var hurtigt pacet, dvælede ikke for lang tid ved sine plothuller og havde et simpelt, godt underbygget præmis. Far elsker datter. Datter kidnappes. Far smadrer datters kidnappere.
I kølvandet på ‘Takens’ succes ved billetlugerne, begyndte der at komme efterligninger ud på samlebånd, men historien var allerede blevet genstand for utallige jokes i popkulturen, og billetsalget stoppede lige så hurtigt som det var begyndt.
Netflix’ nye sitcom med Kevin James i hovedrollen, ville have gjort sig langt bedre i det klassiske 22-minutters network-sitcomformat, hvor dens blanding af gamle værdier, øjenrullende machismo-humor og for få rigtigt gode grin måske havde haft en ærlig chance.
Man behøver ikke at se mange minutter før man ved præcis, hvor ‘The Crew’ gerne vil hen. Netflix’ nye komedieserie er som at se et gamle relikvie fra 90’erne, der er blevet støvet af og ellers er gået i produktion uden større omskrivninger.
Der er ikke mange overraskelser undervejs i Paul Greengrass’ western, men det gør faktisk heller ikke så meget. Tyske Helena Zengel er filmens helt store åbenbaring, og hun formår at give Tom Hanks værdigt modspil.
Med ’News of the World’ kan Netflix endnu en gang drage fordel af seernes manglende mulighed for at gå i biografen. I USA blev filmen distribueret af Universal Pictures, hvor den havde premiere i biograferne ved juletid sidste år. Netflix nappede de internationale distributionsrettigheder, og har nu givet Paul Greengrass’ nyeste verdenspremiere på streaming.
‘Crime Scene: The Vanishing at the Cecil Hotel’ byder på en uhyggelig øjenåbner på Hotel Cecils mørke fortid med fokus på mordet af pigen Elisa Lam. Men desværre fortaber serien sig unødvendigt konspirationsteori-kaos og manglende fokus på sagens faktuelle oplysninger for at skabe smagløst ståhej om en tragisk sag.
Hoteller kan være uhyggelige og hvert et værelse kan gemme på grusomme hemmeligheder. Det mest åbenlyse eksempel er Overlook Hotel fra Stephen King-klassikeren ‘The Shining’ med alle de hemmeligheder der vælter ud i løbet af historien. Men selv også i virkelighedens hoteller kan der ske ting og sager der fører til dødsfald. Det var det der skete i Hotel Cecil i Los Angeles, USA tilbage i februar 2013. Det uheldige offer var Elisa Lam, en 21-årig pige fra Canada som under sit ophold forsvandt sporløst. Mange uger senere blev hendes lig opdaget i hotellets vandtank på taget.
