Rupert Grint og Nick Frost formår desværre ikke at redde dette trættende bud på endnu en klichéfyldt britisk tv-serie. Men er man meget stor fan af sort, tør britisk humor, kan der måske være lidt at hente.
Med et streaming-landskab der bugner af tv-serier af højeste kvalitet, følte denne anmelder, at det var tid til at skrue lidt ned for de storslåede effekter og intense narrativer. Derfor faldt blikket på ’Sick Note’. En lille britisk serie med Rupert Grint (bedst kendt fra Harry Potter-franchisen), Nick Frost og Don Johnson i de bærende roller, der havde premiere sidste år på den britiske tv-station Sky One. Her var måske endelig mulighed for igen at sætte pris på den skæve britiske komedieserie, som vi gjorde i start-00’erne med serier som ’Spaced’ og ’Little Britain’ for bare at nævne et par stykker. Men sådan skulle det beklageligvis ikke gå.
‘The Kominsky Method’ er ikke ligefrem nyskabende som komedieserie om det at være gammel, men det ordinære stof bliver båret af det herlige, sjove samspil mellem de gamle stjerner Michael Douglas og Alan Arkin. Det er ægte bromance, der morer og liver en op i den mørke efterårstid, hvor man har brug for tiltrængt latter og varme.
De klassiske Hollywood-legender indenfor de senere år har slået deres folder i det evige voksende streaming-marked. Et fint eksempel er Jane Fonda og Lily Tomlin med deres komedieserie ‘Grace and Frankie’. I den serie oplever man de to legender i komisk højspil, der matcher deres alder og tager netop fat i alderdom. Nu har den ældre mandlige målgruppe fået deres egen serie om alderdom med ‘The Kominsky Method’, der bliver båret af mandlige legender som Michael Douglas og Alan Arkin.
Hverken fugl eller fisk; og så alligevel begge dele. Coen-brødrenes western-antologi minder os både om, hvor kynisk og letlevende de to brødres skrive- og filmstil er. Yeehaw!
Allerførst vil denne anmelder gerne lige slå fast, at der ikke findes og vil aldrig findes nogen som Coen-brødrene, som blander arthouse og mainstream på en så unik made. Deres film er ofte både kyniske og misantropiske, men samtidig besidder deres karakterer en varme og quirkyness, der indkapsler en sand følelse af americana. Lige fra deres fantastiske debut Blood Simple henover Millers Crossing til A Simple Man synes deres film altid at koncentrere sig om mænd, der står i problemer til op over begge ører, men forsøger at slippe ud af det bedst mulige måde. Med blandede udfald.
Det mest hjemsøgende ved dette mærkelige horror-reality-koncept er de voldsomme traumer og svigt, som de fortællende tydeligvis har været udsat for som børn. Det kræver mere end almindelig indlevelsesevne at se bort fra disse og tro på deres spøgelseshistorier.
En god gyserhistorie er bestemt ikke at kimse ad – se f.eks. bare det mesterværk af en serie, Mike Flanagan har skabt med ‘The Haunting of Hill House’. Og så er der gyserfortællinger som ‘Hjemsøgt’ (‘Haunted’), der roder rundt i en mærkværdig genreblanding af horror og reality-tv, og det er bestemt ikke en succes.
Forestil dig en spansk udgave af ‘Gossip Girl’ med varmblodede sydeuropæere, der både er mere fordærvede og skaber endnu vildere drama. Tak til Netflix for at give liv til den vellykkede og medrivende serie ‘Élite’!
Siden sidste sæson af ‘Gossip Girl’ blev sendt i 2012, har der ikke været en anden serie, der rigtig har kunne fylde de store designersko ud og fange samme drama og dekadence. Men nu er Netflix kommet os til undsætning med den spanske serie ‘Elite’, som har samme lækre stemning og samtidig undgår at blive et decideret rip-off. Og så bliver dramaet taget et skridt videre i denne vellykkede serie.
