De tre første episoder af postapokalyptiske ‘The Rain’ vidner om en storslået produktion i verdensklasse med fart over feltet fra første scene. Manuskriptet er originalt, dialogerne overbevisende og den danske seriebranche ser ud til at sætte et imponerende aftryk på den store Netflix-scene. Bravo!
Reklamer på stationer, trailers i biografen, interviews i radioen og et kæmpe banner på Nørreport i København. Det kan ikke være gået manges næse forbi, at den første danskproducerede Netflix-serie er her – og det med en storslået præstation i form af ’The Rain’, der har premiere 4. maj. Jeg har smugkigget på de tre første episoder af serien, og har svært ved at få armene ned.
‘Le Chalet’ er en forrygende fransk thrillerserie, der med få virkemidler får skabt en heltstøbt fortælling fyldt med paranoia og nogle af menneskets grimmeste sider.
En flok venner genforenes en weekend i en afsides og isoleret hytte, men snart opdager de, at nogle er ude med riven for at komme dem til livs, og opholdet i hytten ændrer sig fra en romantisk bryllupsweekend til at være et mareridt, hvor karakterne dør en efter en. Det der måske lyder mest frygtindgydende ved dette er, hvor banalt det fremstår. Men lad dig ikke narre. ‘Le Chalet’ er en ganske opfindsom historie, der lader paranoiaen stå i fuld flor, hvor det bestemt ikke er nødvendigt med overnaturlige elementer for at gøre stemningen uhyggelig. Nej, menneskets modbydelige sider klarer skam selv den opgave til UG med kryds og slange.
Den bamsede newyorker er tilbage i sit rette stand-up element, og det vil glæde mange fans, at han har bevaret den jordbundne og folkelige stil, der gjorde ham til et TV-ikon.
Doug Heffernan. Kongen af Queens. Mange danske TV-seere stiftede bekendtskab med Kevin James under dét alias tilbage i efteråret 2000, hvor CBS’ nye sitcom, ‘The King of Queens’ fik premiere på dansk TV-2 og jeg kan tydeligt huske, at jeg og min daværende bedste kammerat var yderst utilfredse med, at vores ubestridte yndlingsserie, ‘Malcolm in the Middle’, skulle afløses af en fed idiot i grønne knæshorts.
Udskårne øjne, trækkerdrenge, fugtige hospitalskældre … Jo, der er masser at væmmes over i den nye krimiserie ‘The Alienist’, der omhandler en seriemorder langt før man overhovedet vidste, at den slags fandtes.
I 1890’erne er New York en sand smeltedigel. Immigrantbådene fra Europa strømmer til Ellis Island, psykiatrien har vist sit ansigt og kæmper en højlydt kamp mod den konservative, katolske kirke og politiet er bundkorrupt. Midt i alt dette står kunsttegneren John Moore og den uortodokse psykolog Laszlo Kreiszler, der netop har fået til opgave at opklare et bestialsk mord på en ung, mandlig prostitueret, da politiet ikke kunne være mere ligeglad med sådan en ”sodomite”.
‘Lost in Space’ burde havde heddet noget andet, for så meget rumfart får man ikke – trods den klassiske serie, den bygger på. Der er godt skuespil mellem den nye generation af Robinson-familien, men spændingskurven når aldrig rigtig at toppe, selvom rammen omkring eventyret er flot produceret.
‘Lost in Space’ har en lang historie bag sig i tv science fiction-historien. Den første version kom i 1967, blev skabt af Irwin Allen og kørte i tre sæsoner. I hele 83 episoder fulgte man den videnskabelige familie Robinson, der var i gang med en koloni-mission med kurs mod en ny Jorden, men som blev udsat for sabotage af den sleske Dr. Smith og de bliver ja, lost in space! Seriens tone var total camp, for det var de glade, kulørte tresser-tider med rumskibe, der hang i tråde og folk i tunge monstre-dragter.
