‘The Open House’ er desværre en fesen omgang home invasion-thriller, der aldrig rigtig bliver ond eller uhyggelig. Den gode atmosfære og det fine samspil mellem Dylan Minnette og Piercey Dalton redder ikke filmen fra at føles stærkt hæmmet af slidte gyser-klicheer.
Uhygge i eget hjem er lige med klassisk gys. Der findes ikke noget mere uhyggeligt, når ens hjem bliver invaderet af en psykopat eller flere psykopater. Det er et scenarie, alle kan blive skæmt af og har været brugt i adskillige gyserfilm gennem årene, så som ‘Halloween’. Den nye Netflix-gyser ‘The Open House’ spiller også på de gamle traditioner og har det unge talent Dylan Minnette i hovedrollen. Minnette har noget erfaring fra andre mørke film som ‘Prisoners’ og ‘Don´t Breathe’.
Minidokumentarserien ‘Wormwood’ er en blandet landhandel med en spændende case, der desværre spændes ben for med en lidt for ivrig brug af dramatisering og collageeffekter.
Netflix’ minidokumentarserie ‘Wormwood’ (den danske titel er ‘Malurt’) tager fat på amerikanske Eric Olsons årelange undersøgelse af, hvad der egentlig skete med hans far og hvorfor. Farens liv endte brat i 1953, da han sprang/faldt/blev skubbet ud af et hotelvindue. Faren var videnskabsmand og arbejdede med hæren og CIA, og årevis efter farens voldsomme død, beklager CIA det påståede selvmord, der eftersigende er sket som resultat af CIA’s lyssky eksperimenter med LSD. Men Eric er overbevist om, at der er mere bag farens død og at det ikke var et selvmord – og således ruller dokumentaren, hvor Eric fortæller om den næsten livslange undersøgelse af, hvad der egentlig er foregået mellem CIA og hans far, og ikke mindst hvorfor.
‘Alle elsker Raymond’-skaberen Philip Rosenthal er på charmetur rundt omkring verden og smager på alskens eksotiske lækkerier. Hans serie opfinder ikke ligefrem den dybe tallerken indenfor mad og rejseprogrammer, men man er på en hyggelig streaming-rejse i selskab med en munter guide.
Tv-producenten/forfatteren Philip Rosenthal er kendt for at have skabt komedieserien ‘Alle elsker Raymond’ om den neurotiske hovedperson Raymond og hans lettere skøre familie. Men Rosenthal er også en stor madelsker. For nogle år siden skabte han madprogrammet ‘I’ll Have What Phil’s Having’, hvor han smagte på utallige smagsprøver verden over. Det koncept har han gentaget igen med det nye program ‘Somebody Feed Phil’ i samarbejde med Netflix.
‘Rotten’ er en fremragende, faktabaseret og konkret dokumentarserie om fødevareindustriens faldgruber, der gør et godt stykke arbejde med at belære seeren om at vi altså allesammen bidrager til korruptionen i industrien; om vi så handler hos den økologiske købmand eller Føtex.
At lave dybt kritiske dokumentarer om korruptionen af både krop og sind I fødevareindustrien er ikke noget nyt. Film som ‘Super-Size’ Me eller ‘Food Inc.’ er begge skoleeksempler på dokumentarfilm, der helt sikkert vil få det til at vende sig i de fleste.
Den første sæson af ‘The Crown’ var crème de la crème i serieåret 2016, hvor både anmeldere og seere var svært begejstrede. Selv i denne seriens guldalder, som vi befinder os i, har ‘The Crown’ skilt sig ud fra velproducerede konkurrenter ved at have en usædvanlig høj kvalitet i forhold til manuskript, skuespil og æstetik. Både de royale gemakker og britiske omgivelser tager vejret fra en med det ene smukke billede efter det andet, og kostumedesignerne har givet den hele armen med prangende outfits. ‘The Crown’ er og bliver en vanvittig smuk serie, der samtidig har meget på hjerte.