Sportsdokumentarer er blevet en fast bestanddel af Netflix i de senere år. De fleste serier fortæller enten de bemærkelsesværdige historier om individuelle atleter eller giver større, højdramatiske genfortællinger af sportsevents for fans, der ønsker at genopleve dramaet og samtidig få indsigt bag kulisserne.
Ikonet Arnold Schwarzenegger fortæller sin livshistorie med åbenhed og selvironi i dokumentarserien ‘Arnold’. Det er en glimrende serie, men man ender med at savne mere om legenden.
For blot få uger siden udkom actionkomedie-serien ‘FUBAR‘, hvor actionlegenden Arnold Schwarzenegger for første gang i sin karriere var med i en tv-produktion. Nu kan man som publikum opleve virkelighedens Schwarzenegger fortælle om sit utrolige liv i den korte dokumentarserie ‘Arnold’, der i tre dele kortlægger ham og hans virke med titlerne ‘Atlet’, ‘Skuespiller’ og ‘Amerikaner’. Alle titler der er med til at beskrive et liv der set udefra virker larger then life på alle mulige måder.
Et af de kraftigste jordskælv i historien fandt sted under havet ud for Japans østkyst den 11. marts 2011 og ødelagde elforsyningen til atomkraftværket Fukushima Daiichi. Da en efterfølgende tsunami oversvømmede værket – der kun ligger 10 meter over havets overflade – satte den stedets nøddieselgeneratorer ud af spillet. Nu var værket helt uden strøm, og reaktorerne kunne ikke længere køles – en total nedsmeltning og frygten for et nyt Tjernobyl virkede uundgåeligt.
Christophers hovedrolledebut nyder godt af hans stemme, og derfor kunne man lige så godt bare høre musikken. For filmisk er der absolut ingenting at komme efter.
En film om tilblivelsen af en popstjerne er meget ligesom popgenren selv. Pænt pakket ind, lettilgængelig og nem at følge med i. Der er selvfølgelig popstjerner, der vælger at tage chancer, men en sådan popstjernefilm er ‘A Beautiful Life’ ikke. I stedet føles den som én lang generalprøve genereret af en manuskript-AI, og det er egentlig ærgerligt for filmen vil gerne tages seriøst som et hjertevarmt ‘rags-to-riches’ drama.
Jeg kan huske at jeg og en studiekammerat fra universitetet engang snakkede om actionfilm. De folk der er bekendte med mine anmeldelser ved godt, at jeg elsker en god omgang action. Det skal bare være godt iscenesat og være konsistent i sin tone, så man som publikum ved hvordan volden i filmen skal tolkes. Jeg har også altid været af den holdning, at det ikke gør så meget hvis historien er set før; bare den er eksekveret på en elementært spændende måde med sans for godt filmhåndværk.