’Heist’ er en ambitiøs og underholdende dokumentarserie, der dog forfalder til forstyrrende genskabelser og en glorificering af røveriernes gerningsmænd.
’Heist’ er ved første øjekast et interessant bekendtskab. Dokumentarseriens trailer lover bankrøverier, flugt fra politiet, sex, stoffer, sågar tyveri af bourbon. Der leveres så sandelig også på alle parametre, og man fristes hurtigt til at fortsætte til det næste hæsblæsende afsnit. ”Jeg kan ikke tro, det er virkeligt!”-følelsen sidder man med igennem samtlige røverier, der udfolder sig henover de seks afsnit. Men bag de skøre historier findes nogle triste skæbner. Mennesker der så indædt tror på den amerikanske drøm, at de er villige til at stjæle for at opnå deres selvfortjente guld og grønne skove.
‘Gunpowder Milkshake’ beviser, at omvendt kønstegn ikke er nok, hvis du vil lave en vellykket actionfilm. Du har også brug for kemi mellem skuespillerne og sans for, hvordan actionen skal skrues sammen.
Pigen Sam efterlades på en diner af sin lejemordermor, og 15 år senere er Sam (Karen Gillian) selv lejemorder for sammenslutningen The Firm, og hendes mor er stadig forsvundet.
Da et simpelt job ender i en massakre, ender Sam med at vække et gangsterimperiums vrede og for at gyde olie på vandene, tilbyder The Firm at udlevere Sam til de blodtørstige gangstere. Sammen med pigen Emily, som hun modvilligt har taget til sig, må Sam nu forsøge at finde sin mor, Scarlet (Lena Headey) og hendes gamle veninder, der driver våbenarsenal forklædt som bibliotek.
Netflix’ nye animationsfilm har masser af talent både foran og bag kameraet. Desværre lider manuskriptet under sin postmoderne antihumor og smider så mange ting i gryden, at den komiske stil aldrig bliver klarlagt og minder mere om et 20 minutters pitch strukket ud til spillefilmslængde.
I 2004 udkom ‘South Park’- skaberne Trey Parker og Matt Stone’s farce ‘Team America: World Police’. En gakket animationsfilm, der både forstod at være en hyldest til amerikanske actionfilm og samtidig indædt forsvare USA’s position som én af de største røvhuller i en verden fyldt med røvhuller; helt uden at invalidere USA’s rolle i verden. ‘America: The Motion Picture’ forsøger at gøre noget lignende, men falder totalt på halen.
’This is Pop’ beretter effektivt om de mange grene, der trækkes fra populærmusikkens trygge genkendelighed over i eksperimenterende musikgenrer og popkulturelle fænomener. Dokumentarserien er grundig, underholdende og kræs for enhver musikelsker.
’This is Pop’ bunder, som titlen fint antyder, i popmusikkens vidtfavnende rødder. Men det betyder ikke, at vi udelukkende skal indlægges til historier om Backstreet Boys’ eller Katy Perrys vej til toppen af poppen. Serien vil nemlig mere end det. Den vil faktisk langt mere end det.
Monstret Godzilla er tilbage igen i komplet animeret form i anime-serien ‘Godzilla Singular Point’, der er både tro til stoffet og tør lege med det. Historien og de menneskelige figurer halter ind imellem, men den alternative monster-animation er forrygende at se på.
Siden Hollywoods storstilede reboot af det japanske monster-ikon Godzilla tilbage i år 2014, er der kommet forøget fokus på det omvandrende naturkatastrofe. Alene i år har Godzilla kæmpet mod selveste King Kong i ‘Godzilla Vs. Kong’ og nu her er Netflix ude med en ny animeret Godzilla-serie i form af ‘Godzilla Singular Point’.