Ombord på Kerberos, et migrantdampskib, der rejser fra Europa til New York, følger vi en række af skibets passagerer, der alle håber på et bedre liv ved århundredeskiftet i Amerika. Deres rejse viser sig dog at være alt andet end almindelig sejlads i Netflix’ nye serie 1899.
Den dygtige Florence Pugh viser fortsat, at hun er en af tidens store talenter i det langsommelige men fascinerende drama ‘The Wonder’, der udforsker kræfterne i tro og fortælling.
En noget særpræget åbningsscene i filmen ‘The Wonder’ viser et tomt filmstudie. Med en kontrolleret kamerabevægelse mod højre retning bliver ens fokus rettet mod en kulisse fra fortiden – et skib hvor vi møder den engelske sygeplejerske Lib (Florence Pugh). Alt imens en kvindelig fortællerstemme siger følgende: “Vi er intet uden historier, og vi beder jer om at tro på denne her historie.”
Netflix’ nyeste sitcom er nostalgisk og sikker i sin humor, men er desværre også formularisk, forglemmelig og kedeligt forudsigelig i sin karaktertegning. Alle der havde håbet på et mere kantet og satirisk blik på streaming vs. fysiske medier-krigen vil være slemt skuffede.
I et afsnit af ‘The Sopranos’ proklamerer den unge gangsteraspirant Christopher, at blandingen af lugten af bland-selv-slik og gulvtæppebelægningen i Blockbuster gør ham høj. Sådan tror jeg mange af os, der er vokset op med konceptet om at tage ned til den lokale videokiosk eller den lokale Blockbuster på en lørdag aften og leje et par titler, har det, set i bagklogskabens lys.
Fra de indledende billeder i Guillermo del Toros ‘Pinocchio’ ved man, at dette er en del Toro-film – og ikke kun på grund af at mandens navn er i selve filmens titel. Han er en filmskaber med en visuel signatur lige så stærk som Tim Burton eller Wes Anderson, og som stadig har evnen til at tilpasse sig og overraske.
Med ‘Pinocchio’ bevæger del Toro sig, som begge førnævnte instruktører har, til stop-motion-animation, som giver ham mulighed for at bevare teksturen af live-action-værk, mens han minutiøst kan kontrollere udseendet af hvert enkelt element på skærmen.
Til ’Enola Holmes 2’ vender alle de succesrige elementer, skabere og samarbejdspartnere fra den første film tilbage: Millie Bobby Brown som Enola Holmes, Henry Cavill som hendes bror Sherlock Holmes, Helena Bonham Carter som hendes suffragettemor Eudoria Holmes, samme instruktør, forfatter, komponist, endda fotografen vender tilbage. Men på trods af at A-liste-holdet alle vender tilbage til efterfølgeren, er spændingen væk, og ’Enola Holmes 2’ føles meget mere elementær og uinspireret.
Meget af den magiske gnist fra originalen er væk i en efterfølger, der føles oppustet, overfyldt og endda drænende i sin vidstrakte og dialogtunge fortælling, selvom den faktisk kun er seks minutter længere end originalen.