Til ’Enola Holmes 2’ vender alle de succesrige elementer, skabere og samarbejdspartnere fra den første film tilbage: Millie Bobby Brown som Enola Holmes, Henry Cavill som hendes bror Sherlock Holmes, Helena Bonham Carter som hendes suffragettemor Eudoria Holmes, samme instruktør, forfatter, komponist, endda fotografen vender tilbage. Men på trods af at A-liste-holdet alle vender tilbage til efterfølgeren, er spændingen væk, og ’Enola Holmes 2’ føles meget mere elementær og uinspireret.
Meget af den magiske gnist fra originalen er væk i en efterfølger, der føles oppustet, overfyldt og endda drænende i sin vidstrakte og dialogtunge fortælling, selvom den faktisk kun er seks minutter længere end originalen.
Når Oscar-sæsonen nærmer sig, er der en tendens til at antage, at de bedste skuespilspræstationer er de største og mest følelsesladede. Men faktisk er to af de allerbedste skuespilspræstationer i år i den modsatte ende af spektret: det beherskede, minutiøst detaljerede, følelsesmæssigt intelligente arbejde leveret af Jessica Chastain og Eddie Redmayne i den fremragende, faktabaserede thriller ’The Good Nurse’.
Instruktøren Henry Selick er endelig tilbage og tryller igen med dukker og horror. I samarbejde med Jordan Peele har Selick skabt en herlig omgang gyserkomedie om to skøre dæmoner.
Siden den fremragende filmatisering af Neil Gaimans ‘Coraline’ har det været noget stille fra instruktøren Henry Selick. For dem der ikke kender til Selick, så var han instruktøren bag ‘The Nightmare Before Christmas’, mens Tim Burton stod for historien, produktionen og det ikoniske visuelle udtryk.
Netflix’ tyske satsning med filmatiseringen af Erich Maria Remarques berømte roman af samme navn har virkelig givet pote, og er en nådesløs og hudløst ærlig portrættering af Første Verdenskrigs skyttegrave, set fra en menig soldats synspunkt.
Det var i 1930, tolv år efter Første Verdenskrig sluttede og otte år før Anden Verdenskrig for alvor brød ud, at vi fik den første filmatisering af ‘Intet Nyt Fra Vestfronten’. Den var amerikansk produceret, og blev en bragende succes. Dvs. undtagen i Tyskland.
‘The Stranger’ er et ildevarslende, stille krimidrama, der på bedste vis kravler under huden på tilskueren. Vi har her at gøre med noget af det bedste vi har set fra Netflix i år. Måske flere år.
Det australske krimidrama ‘The Stranger’ er en film, der simrer af spænding, der til sidst når kogepunktet. Den er skrevet og instrueret af Thomas M. Wright, og er måske en af de mest tålmodige film, du har set i år. Det er en film, der stoler nok på sin tilskuer til at kravle stille under huden før den skræller lagene væk.
Henry Teague (Sean Harris) er en ullykesramt tidligere kriminel, der via et tilfældigt møde på en plads for beslaglagte biler, får kontakt til Mark (Joel Edgerton), der har lyssky forbindelser. Mark er nemlig medlem af en kriminel organisation, der kun kræver, at Henry er ærlig, hvis han skal samarbejde med dem, men allerede der er der et problem, for Henry Teague er ikke hans rigtige navn. Mark er dog heller ikke helt hvem han udgiver sig for at være, og de to mænds venskab skal snart blive testet mens en af landets største kriminalsager spøger i baggrunden.
