Mark Millar og Frank Quitelys tegneserie-saga ‘Jupiter’s Legacy’ er blevet omsat til en tung sæbeopera, der ikke just bevæger sig i superfart. Der er spændende idéer i generationskløften mellem de gamle superhelte og deres børn, men dramaet udebliver totalt.
Som tegneserielæser betragter jeg forfatteren Mark Millar som en værre drillepind. Ikke en drillepind på grund af snedige twists and turns, men snarere fordi han tror, at han er en god forfatter. Men han er strengt talt overvurderet til trods for den vellykkede ‘Superman: Red Son’, hvor manden af stål ender i Rusland og bliver deres helt.
Med ’Shadow and Bone’ har Netflix endnu en gang luftet pengepungen og skabt grobund for en ny og stort anlagt fantasyserie. Den er baseret på Leigh Bardugos bestseller bogserie om the Grishaverse. Helt specifikt er serien baseret både på Bardugos ’Shadow and Bone’ trilogi, samt de to ’Six of Crows’ bøger, der finder sted i samme univers.
’Stowaway’ gør med sit eminente cast alt det rigtige for at skabe et intenst og alvorligt drama. Desværre lider filmen under en alt for lang spilletid og en undervældende tilgang til sit gevaldige dilemma.
Med ’Stowaway’ vender instruktør Joe Penna tilbage til temaet om overlevelse og om at tage de rette valg i ekstreme situationer. Pennas første film var den enestående ’Arctic’ fra 2018 med danske Mads Mikkelsen i hovedrollen. ’Arctic’ omhandlede rå overlevelse i det golde og kolde Arktis, og den gav Mads Mikkelsen mulighed for at vise, hvor dygtig en fysisk skuespiller, han faktisk er.
Her har vi at gøre med en australsk komedieserie, der tør snakke om identitetspolitik og ´cancel-culture´ uden at være låst fast på et bestemt standpunkt, og derfor føles seriens seks afsnit også mere som diffuse udforskninger af disse emner frem for et traditionelt sammenhængende narrativ.
´Why Are You Like This´ sætter fokus på tre generation Z´ere fra Melbourne og deres oplevelser. Mia, Penny og Austin er alle i start-midt i tyverne, og de er alle meget interesseret i social retfærdighed og i at udfordre status quo. Der er desværre bare det problem, at de alle er så selvretfærdige oppe på deres hvide heste, at de konstant, skal vi sige, glemmer at leve op til deres egne standarder forholdsvist tit.
‘Love and Monsters’ formår at splejse en sød kærlighedshistorie sammen med kulørt dommedagskaos og alverdens klamme monstre. Filmen underholder hele vejen med sin sære og charmerende historie, der håndterer alvor og humor med elegance takket være en god Dylan O’Brien.
Jeg har en stor svaghed for monsterfilm og har haft det siden barndommen. Så hver gang jeg ser Godzilla, King Kong eller andet stort monster slås sig løs på skyskrabere eller mod andre monstre er det lig med movie heaven for mig. Det er også sjovt at se filmskabere lege med monstre på en anden måde og det gør den utraditionelle monsterfilm ‘Love and Monsters’, hvor begge ord spiller en stor fælles rolle. Filmen kommer fra Paramount Pictures, men med så mange andre film under corona-pandemien, blev den solgt til Netflix.
