’Lupin’ er det charmerende franske bekendtskab, du ikke vidste, du manglede. Med Omar Sy i spidsen formår serien at forføre alle, der har brug for uforpligtende og binge-værdig underholdning.
Den franske ’Lupin’ ser i øjeblikket ud til at blive et gedigent seriehit for Netflix. Og har man allerede set Omar Sy charmere alskens juveler fra rigfolk, så forstår man hvorfor. Serien er skabt af George Kay (manuskriptforfatter på den internationale ’Criminal’ føljeton på Netflix) og François Uzan, og omhandler en parisisk stortyv, der lader sig inspirere af Maurice Leblancs litterære mestertyv, Arséne Lupin, for at finde frem til sandheden om farens tragiske død.
En trio af fantastiske skuespillere sørger for at ‘Pieces of a Woman’ noget ujævne manuskript ikke helt forfladiges til det overdrevent melodramatiske efter de første, lige så fantastiske 45 minutter.
‘Pieces of a Woman’ havde sin debut på TIFF-filmfestivalen I 2020, og Vanessa Kirby var ‘the talk of the town’, da hun vandt en pris på Venedig-festivalen ikke lang tid efter, og Netflix købte med det samme distributionsrettighederne, og ret skal være ret. Så mange som muligt fortjener at se de første tre kvarter af denne film, der er noget af det mest kompromisløse og dragende drama denne anmelder har set i nogen tid.
Nicolas Cage guider publikum gennem historierne bag diverse bandeord og det er ret morsomt at se. Man bliver klogere på betydningen af dem med glimt i øjet fra en selvironisk vært der totalt er med på legen og med løbende kommentar fra komikere og kloge hoveder. Det er fandme god underholdning der gør en skide klog!
Kongen af manisk overspil, skuespilleren Nicolas Cage er en af de travleste skuespillere i verden og størstedelen af de film, han medvirker i, er ikke altid lige gode. Men her i ‘History of Swear Words’ optræder han i en uvant rolle som vært med befriende selvironi og naturligvis overspil. I Netflix-dokumentarserien udforsker han historien og betydningen af de klassiske bandeord “fuck”, “shit”, “bitch”, “dick”, “pussy” og “damn”. Ak ja, de kære ord!
Med ‘Equinox’ får vi den første reelle danske produktion fra Netflix’ hånd (og pengepung) siden ’The Rain’. Serien er baseret på DR-podcasten ’Equinox 1985 – Kan du huske da de forsvandt?’ fra 2017, og det er første gang, at en dansk fiktionspodcast bliver direkte filmatiseret. Film og serier baseret på podcasts er stadig få, og mystikken fra Tea Lindeburgs podcast gennemsyrer da også hendes nye serie.
Tredje ombæring om de konkurrerende senseis i the Valley sætter endnu et både charmerende cheesy, dybtfølt og underholdende karatehug ind, hvor kampen både inden- og udenfor dojoen spidser til.
Det er nu to år siden, at ‘Cobra Kai’ fik premiere som en YouTube Original. Siden da er det gået stærkt med anerkendelsen takket være seriens alt andet end lemfældige omgang med ‘Karate Kid’- mytologien, og den fortsatte rivalisering mellem Johnny Lawrences kobraer og Daniel LaRussos standhaftige bonsai’ere. I sommer blev distributionsrettighederne opkøbt af Netflix og det har kun givet serien mere vind i sejlene, og allerede nu er holdet så klar med tredje sæson.