Kurt Russell formår stadig at charmere sløjfen af samtlige julegaver, men filmens CGI-virvar og uinteressante karakterer gør den til en trættende omgang. ’The Christmas Chronicles 2’ er både længere, ringere og mere generisk end sin forgænger.
Da jeg for to år siden anmeldte ’The Christmas Chronicles’, var jeg skuffet over, hvor generisk og hult filmens plot var. Det eneste lyspunkt i en ellers træg julefilm var Kurt Russells groovy julemand. Jeg havde aldrig troet, at Russell kunne personificere julemanden, som han gjorde. Det var i sig selv en imponerende bedrift!
‘The Holiday Movies That Made Us’ kommer ind på skabelsen af julefilm-klassikerne ‘Elf’ og ‘The Nightmare Before Christmas’ og deres betydning i popkulturen. Det er underholdende trods nogle fjolle afbrydelser fra speakeren og så kunne det ærligt talt være bedre med flere afsnit end sølle to.
Der er kun få julefilm jeg genser om julen, da mange julefilm har tendens til at være så sukkersøde, at de nærmer sig kvalmegrænsen. I værste fald tipper de over den grænse og så har man bare lyst til at se det modsatte. Der er heldigvis de julefilm som er dejlige politiske ukorrekte og som nok træder på sarte folks følelser i de her overdrevne krænkelsestider. Jeg taler om julefilm som ‘Elf’ og ‘The Nightmare Before Christmas’, som nu bliver hyldet i serien ‘The Holiday Movies That Made Us’ fra holdet bag den fantastiske dokumentarserie ‘The Toys That Made Us’.
Amy Adams og Glenn Close stråler i ’Hillbilly Elegy’, og Ron Howard formår at imponere med seværdigt og vigtigt portræt af en familie, der er tæt på bunden. Desværre lider filmen under en forstyrrende narrativ struktur.
Selvom ’Hillbilly Elegy’ finder sted på et lav i samfundet, så beviser Ron Howard hvor sikkert og stilrent, han kan føre os igennem et solidt drama. Filmen er baseret på J.D. Vances erindringer af samme navn, og Howard fortæller meget af historien gennem Vances barndomsminder.
Da en voksen J.D. over et par hæsblæsende døgn bliver konfronteret med sin fortid, vælder det frem med en masse fragmenterede minder fra hans barndom. Minder som han har kæmpet hårdt for at undslippe.
‘Mosul’ er action med stort A, som man kender det fra store Hollywood-produktioner, hvilket ikke er så underligt, når man tænker på producerne bag filmen. Men alt mellem de indrømmet mange og intense skudvekslinger føles blot som fyld.
Vestlig, miltær indgriben er en svær ting at diskutere. Siden angrebene på World Trade Center i 2001 og USA’s krig mod terror for alvor begyndte, har vi, som vestlige filmpublikummer, set krigen gengivet utallige gange. Senest har krigen mod Islamisk Stat, eller DAESH om man vil, sat dagsordenen i denne forsvarspolitiske sfære, og det er netop med en film om krigen mod DAESH set igennem mellemøstlige øjne, at ‘Mosul’ tager sit udgangspunkt.
‘The Liberator’ er visuelt forfriskende i sit semi-animerede udtryk og forsøger at skildre en historie fra Anden Verdenskrig på en unik måde. Det er som at opleve en levende grafisk roman, mens selve handlingen er i stil med ‘Band of Brothers’ uden at ramme de samme følelsesmæssige kvaliteter.
Manuskriptforfatteren Jeb Stuart (‘Die Hard’ og ‘Flygtningen’) brugte en del år på at virkeliggøre historien om en enhed og deres hårde kampe under Anden Verdenskrig på baggrund af bogen ‘The Liberator: One World War II Soldier’s 500-Day Odyssey’ af journalisten Alex Kershaw. Resultatet er miniserien ‘The Liberator’, der kommer ind på den historie fra begyndelsen til enden på unik vis og er udgivet i forbindelse med højtidsdagen Veterans Day.
