Dokumentarfilm møder koncertfilm i den velmenende og hjertevarme ‘Matter of Time’. Filmen er skabt med de bedste intentioner, men balancen mellem musik og håndtering af viden om hudsygdommen Epidermolysis bullosa er til tider lidt skæv.
De fleste musikglade danskere kender garanteret til sangeren Eddie Vedder. Han er forsangeren fra det populære amerikanske band Pearl Jam. Det band har i dansk sammenhæng altid været forbundet med den tragiske hændelse med deres koncert i Roskilde Festival 2000, hvor ni fans desværre døde i en menneskemængde. Den traumatiske oplevelse var tæt på at splitte bandet, men de findes stadig og godt for det. Af og til har Vedder gjort sig som soloartist med egne albums og tilhørende koncerter.
‘Svindleren’ griber aldrig ens fulde opmærksomhed trods det interessante setup med rødder i en autentisk kriminalhistorie om kunstsvindel, mafia og hurtige penge. Den virker til tider ret forhastet og kunne have gavnet af at være en miniserie i stedet en middelmådig film.
Man siger at forbrydelser betaler sig aldrig, men dem der måtte befinde på bunden af rendestenen, er ligeglade, især hvis de er desperate efter et bedre liv. Det var tilfældet med den sande historie om billedkunstner og kunstsvindler Antonio “Tony” Chichiarelli der kunne skabe perfekte kopier af velkendte malerier. Helt ned til de mindste penselstrøg fik han skabt komplette illusioner og blev godt betalt for det af medlemmer fra den italienske mafia, som solgte dem videre til godtroende kunstsamlere.
Det eksploderer med farver, action og musik i ‘Cosmic Princess Kaguya’, en nyfortolkning af eventyret om en prinsesse fra månen. Filmen er til tider lige lovlig overgearet, og det koster på charme og tålmodighed.
Japan er rig på spændende folkeeventyr, og en af de mest kendte er det om Prinsesse Kaguya. Det handler om en gammel mand der finder en prinsesse i en bambus, der viser sig at komme fra Månen! Den magiske fortælling om Kaguya har været fortolket på film nogle gange før, hvoraf den seneste fra dengang var den smukke og lyriske ‘Fortællingen om Prinsesse Kaguya’ af Isao Takahata og det berømte anime-selskab Studio Ghibli.
Matt Damon og Ben Affleck spiller gamle sure politimænd i problemer, og deres samspil er fornøjeligt. Resten af filmen er meget standard og giver intet nyt til den efterhånden slidte kriminalfilmgenre.
Matt Damon og Ben Affleck er indbegrebet af en stærk Hollywood-bromance, der kan måle sig med Paul Newman og Robert Redford. Damon og Afflecks venskab går mange år tilbage, hvor de dengang var nye skuespillere, der prøvede at skabe deres vej ind i den benhårde filmverden. De endte med at gå sammen om at skrive et manuskript, der kunne være deres billet til mulig succes med roller til dem selv.
Finalen af ‘Stranger Things’ kulminerer med store følelser og effekter. Langtfra et perfekt punktum for den succesfulde serie, men stadig bedre end man kunne have frygtet. Flot og rørende underholdning at starte det nye år med.
Advarsel! Der vil være spoilers vedrørende de tidligere sæsoner af ‘Stranger Things’ i denne her anmeldelse.
For netop ti år siden i år udkom den første sæson af ‘Stranger Things’. Den var et herligt mix af ungdomssdrama, body horror og science fiction dryppet i hardcore firser-nostalgi som gjorde mig meget nostalgisk. Serien vækkede alle minder frem om den første gang, jeg så film som ‘The Thing’, ‘Scanners’, ‘E.T.’ og meget mere guf fra det magiske årti. ‘Stranger Things’ blev en stor succes for Netflix, og succesen banede vejen for flere sæsoner.
