Anthony Hopkins og Jonathan Pryce er fremragende sammen som de to paver i et kammerspil, hvor der er både samspil og modspil. At være i de to skuespilleres selskab er en total fornøjelse og tilsammen udgør de filmens bankende hjerte.
Kemi i film betyder alt og jeg taler ikke bare om romantik alene. Jeg taler om det i kraft af samspil mellem skuespillere, og særligt når en film er direkte afhængig af deres fælles indsats. Sådan en film er ‘The Two Popes’; et intimt portræt af forholdet mellem de to paver, Pave Benedikt 16. og hans efterfølger Kardinal Jorge Mario Bergoglio. Filmen er instrueret af den dygtige Fernando Meirelles, bedst kendt for gode film som ‘City of God’ og ‘The Constant Gardener’ og skrevet af Anthony McCarten efter hans eget teaterstykke ‘The Pope’.
Med en fascinerende lore, fremragende produktionadesign, drabelig og blodig monsteraction og en perfekt castet Henry Cavill, er TV-adaptionen af The Witcher-franchisen en værdig arvetager til TV-fantasytronen efter ‘Game of Thrones’.
Hvis man er ivrig læser af fantasy, eller en ivrig gamer, er navnet ‘The Witcher’ allerede genkendeligt. Den første af seriens otte bøger blev udgivet i 1993, skrevet af polske Andrzej Sapkowski. Sidenhen er det blevet til to polske TV-serier, tegneserier og selvfølgelig de populære PC-spil, baseret på Sapkowskis drabelige univers. Det er dog først nu, efter succeser som HBOs ‘Game of Thrones’, at Hollywood har turdet satse på en stort anlagt TV-adaption, produceret af Netflix.
‘The Confession Killer’ byder på flere twists and turns end den gængse fiktionsdramaserie, men indeholder også en interessant fortælling om løgnens mester, der blev fanget i et spind af sine egne løgne.
”Den sidste, han dræbte, betød ikke mere for ham end den sidste cigaret, han røg,” lyder det fra Texas Ranger, Bob Prince, da sagen om Henry Lee Lucas var på sit højeste. Medierne havde allerede døbt ham den største seriemorder i amerikansk historie, og de kunne ikke lade være med at sværme om Lucas. De ville forstå den mand, der påstod at have myrdet over 500 mennesker på de amerikanske landeveje. ”Det betød ikke noget. Jeg følte ikke noget,” forsikrer Lucas kameraerne om, da han sidder i sin celle i Georgetown, Texas, og mediebevågenheden ingen ende ville tage. Men var det overhovedet muligt for én enkel mand at stå bag utallige mord rundtomkring i hele USA?
Hurtige biler, hurtige replikker, hurtig klipning… Ja, alt går ekstremt hurtigt i Michael Bays første Netflix-film. Dermed fortsætter Hollywoods mest stilistisk genkendelige instruktør sin stabile strøm af ustabile film.
Jeg snakkede forleden med min storebror i telefonen og fortalte, at jeg skulle anmelde Michael Bays nyeste actionbrag, eksklusivt lavet til Netflix, og kom til at snakke om instruktørens stil. Hvad vi kom frem til var, at Michael Bay er den dårlige kopi af Tony Scott, da de benytter sig af samme hidsige farvepalet, hurtig klipning og stiliseret slow-motion; Scott formåede blot de fleste gange at holde en sammenhængende tone i mange af sine film. Det gør Bay ikke.
’Marriage Story’ er et hjerteskærende skilsmissedrama, der viser et parforhold fra de bedste og værste sider. Man bliver nærmest blæst bagover i nogle af filmens stærkeste scener, og man hører sig selv grine, man fornemmer smerten, og man mærker sig selv helt ind, hvor man sjældent kommer.
Noah Baumbach er efterhånden en notorisk manuskriptforfatter og instruktør i Hollywood, når det kommer til film om familieforhold, kærlighed og de helt fine følelser. Baumbach formår ikke bare at drage sit publikum ind under huden på sine karakterer, men faktisk helt ind i karakterenes indbyrdes forhold – dér hvor det gør særligt ondt. Han fremmaner det menneskelige igennem intense og virkelighedsnær dialog, hvilket gør, at man får et helt særligt bånd til de karakterer, der optræder i hans manuskripter.
