Hvad der sagtens kunne have været en brillant åndelig efterfølger til Ben Afflecks intense ’Argo’ fra 2012, ender beklageligvis med at ligne discount-versionen af selvsamme.
Der har ikke været meget larm fra Netflix’ side op til premieren på ’The Red Sea Diving Resort’ – den første trailer blev frigivet kun to uger før filmens premiere. Og man undres da også over, at streaminggiganten ikke har gjort et større nummer ud af at have premiere på en film, der kan bryste sig af navne såsom Chris Evans, Michael K. Williams, Greg Kinnear og Ben Kingsley. Men efter at have brugt 130 minutter i filmens selskab, begynder man at forstå hvorfor.
’Orange is the New Black’s syvende sæson er en forventelig forlængelse af de foregående sæsoners langsommelige tempo inden den helt store seriefinale, der skal tage afsked med det gigantiske karaktergalleri. Seriens arv giver os dog håb for fremtidens serieudbud.
’Orange is the New Black’ fik sin ilddåb på Netflix i sommeren 2013. Det er svært at forstå i dag, men optil da havde Netflix kun udgivet én anden original titel, ’House of Cards’. ’OITNB’ skulle altså blive Netflix’ kun andet forsøg på at skabe originalt indhold, der skulle få streamerne til at flokke til tjenesten. Der må derfor have ligget et overordentligt pres på Jenji Kohans skuldre, da serien endelig fik premiere. Kohan havde tidligere stået bag Showtimes meget populære ’Weeds’, der kørte i otte sæsoner, men nu skulle hun altså være med til at skabe historie – Netflix-historie.
Den franske ‘Girls With Balls’ er en af den slags Z-grade film, man ville finde på en lille filmfestival ud på natten. Bare uden dén charme, der kendetegner de ”gode”, dårlige film. I stedet ender den med at blive en prætentiøs parodi på en parodi af bondeknoldsgyserens A-B-C.
Volleyballholdet Falcons, der lige er blevet mestre (hvilket mesterskab der er tale om bliver aldrig klarlagt) er på vej hjem i holdbussen sammen med deres temperamentsfulde træner. Da de farer vild i et skovområde, går der ikke længe før de er omringet af en samling indavlede jægere, der stræber dem efter livet og nu må pigerne bruge al deres magt for at undslippe den visse død.
‘Typewriter’ er hverken lige så uhyggelig som ‘Haunting of Hill House’ eller indkapsler barndommens møde med en skræmmende voksenverden som ‘Stranger Things’, men befinder sig et sted mellem disse to og ender mellem at være momentvis interessant og direkte kedelig.
Det er svært at lave gys til tv-formatet, for hvordan vedligeholder man en knugende, gåsehudsfremkaldende stemning igennem flere timer? Et af de seneste (og bedste) bud er den noget nær perfekte Netflix-adaption af Shirley Jacksons Haunting of Hill House, som formåede at omsætte et 250 siders forlæg til en episk, gysende familiesaga. Nu forsøger indiske Sujoy Ghosh at lave sin egen familiegyser for Netflix, og det er der kommet et noget blandet resultat ud af.
Frank Grillo og Anthony Mackie står for udmærket action og lidt humor som det ufrivillige makkerpar i en klichéfyldt actionfilm, der føles kedelig og uoriginal og som tilmed er en unødvendig remake.
Remakes af andre landes film er en pudsig ting i Hollywood, især når de laver remakes af film der på overfladen minder meget om de film, de lavede mange af tilbage i firserne og halvfemserne. Særlig buddy cops-film som ‘Dødbringende våben’-serien og ufrivilligt makkerpar-film som ‘Midnight Run’ og ’48 timer’. En film i den sidstnævnte kategori er actionfilmen ‘Point Blank’, der er baseret på den franske ‘À bout portant’ fra 2010. Ni år senere er handlingen blevet omsat til de amerikanske konventioner uden at gøre et decideret forsøg på at bryde netop de gammeldags konventioner.
