Den nye originale animationsserie fra Netflix; F Is For Family, som er skabt af den amerikanske komiker Bill Burr og Michael Price (The Simpsons), samt Vince Vaughn (Wedding Crashers) og Peter Billingsley (Iron Man), får premiere på Netflix den 18. december. Det skriver Netflix på Twitter. Streamingtjenesten har samtidig udsendt et kort klip fra serien, som kan ses nederst i artiklen.
F is for Family er på seks episoder og følger familien Murphy gennem de glade 1970’ere – dengang man havde lov til at slå børn, ryge indenfor og medbringe skarpladte våben på flyveturen.
Familiens overhoved og patriot Frank Murphy indtales af Bill Burr, mens konen Sue og sønnen Kevin indtales af henholdsvis Laura Dern (Jurassic Park) og Justin Long (Live Free or Die Hard). Sam Rockwell (Moon) og Debi Derryberry (Toy Story) har også et par roller i serien.
Streamingtjenesten Netflix kan i en pressemeddelese annoncere, at de til december har premiere på en helt ny dokumentar-serie omhandlende kriminelle og mordere. Serien hedder Making a Murderer og kan ses fra den 18. december.
Making a Murderer fortæller historien om Steven Avery, der i 1985 var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Han blev dømt for voldtægt og mord, men blev efter 18 år frikendt, da man ikke kunne forbinde hans DNA til gerningsstedet. Steven besluttede sig efterfølgende for at sagsøge staten for $36 milloner og afsløre det korrupte politi og system. Sagen kom dog aldrig rigtig i gang, før Steven blev mistænkt for at stå bag en ny kriminel handling, som kan sende ham mange år i fængsel.
Streamingtjenesten Netflix er løbet med rettighederne til den kommende film Okja, der blandt andet har Jake Gyllenhaal og Tilda Swinton på rollelisten. Det skriver flere amerikanske medier.
Okja instrueres af den asiatiske Bong Joon-ho, som tidligere har gjort sig bemærket med den futuristiske Snowpiercer, som blandede skuespilkræfter fra både Korea, England og Amerika.
Det er meget sparsomt med oplysninger omkring filmens plot, men den skulle angiveligt omhandle et monster kaldet Okja. Skuespillerne Tilda Swinton, Jake Gyllenhaal, Paul Dano, Bill Nighy og Kelly MacDonald har alle bekræftet at de vil medvirke.
Vi har endnu en gang samlet en oversigt over hvilke film og serier, der blev tilføjet til streamingtjenesten Netflix i løbet af sidste uge. Den komplette liste finder du nedenfor.
Blandt nyhederne er der tre korte animationsfilm med de kendte maskiner og dinosauruser fra Dinotrux, som Netflix har lavet med det formål at skulle være godnathistorier for de mindste. De har en varighed af blot 5 minutter og dermed kan man nemt sætte en af disse film på inden sengetid.
Herudover kom der også den nye Netflix-serie Master of None med Aziz Ansari i hovedrollen. Komedieserien er blevet rost fra alle sider og har på nuværende tidspunkt en rating på 100% på filmsitet Rotten Tomatoes. Der skulle dermed være garanti for god underholdning.
Streamingtjenesten Netflix udvider hele tiden deres udvalg med nye film og serier, og i denne artikel kan du se et udpluk af de nyheder som kommer i november.
Glæd dig bl.a. til at se den amerikanske eventyrfilm Maleficent med Angelina Jolie i hovedrollen. Filmen er baseret på Disney-historien om Prinsesse Aurora i Tornerose og den onde fe Malavia – på amerikansk Maleficent.
Herudover kan du også glæde dig til de to nye Netflix-serier; With Bob & David, som er et sketchshow med Bob Odenkirk (Better Call Saul, Breaking Bad) og David Cross (Arrested Development, Eternal Sunshine of the Spotless Mind), samt superhelte-serien Jessica Jones, der er lavet i samarbejde med Marvel. Der er store forventninger til denne serie, da den foregående serie om Daredevil blev en stor succes blandt medlemmer og kritikere.