Kalenderen siger september, og selv om det betyder, at sommeren definitivt er ved at være slut, og hverdagen forlængst er startet igen, er der ingen grund til at fortvivle. Netflix er nemlig klar med flere spændende film og serier i denne måned.
Se bl.a. den nye version af science fiction klassiskeren RoboCop. José Padilha har lavet filmen og han er ikke en helt ubekendt herre på Netflix, da han også er manden bag serien Narcos om narkobaronen Pablo Escobar.
Herudover kan du også glæde dig til et actionbrag med Captain America: The Winter Soldier, hvor den amerikanske superhelt endnu en gang skal redde verdenen, og The Judge, som er et stjernespækket drama med bl.a. Robert Downey, Jr. og Robert Duvall fra 2014.
Mahershala Ali, som i Netflix-serien House of Cards spiller lobbyisten Remy Danton, samt medvirker i bl.a. The Hunger Games: Mockingjay – Part 1 & 2, vil til næste år tone frem i endnu en Netflix-serie.
Det sker når superhelteserien Luke Cage får premiere hvor Mahershala Ali vil spille skurkerollen som Cornell “Cottonmouth” Stokes, der vil gøre livet surt for Luke Cage og indbyggerne i New York City. Det bekræfter Marvel og Netflix i en pressemeddelelse.
“Mahershala er en skuespiller med ekstraordinær pondus. Som Cottonmouth kan han virkelig slå sig løs,” udtaler Jeph Loeb, Head of Marvel Television. “Luke Cage vil ikke vide hvad der er efter ham.”
Mindre end en uge efter premieren har Netflix valgt at forlænge narkodramaet Narcos med yderligere en sæson. Det bekræfter streamingtjenesten på Twitter.
Netflix har ikke offentliggjort præcist hvornår Narcos sæson 2 får premiere, men skriver i forbindelse med meddelelsen, at den “kommer snart”. Dette vil uden tvivl glæder de fans, som allerede har set alle seriens 10 episoder. Man bør dog nok ikke forvente, at sæson 2 kommer på Netflix før til næste år.
Narcos portrætterer de gribende, virkelige historier om Pablo Escobar og narkobaronerne, der huserede i slut 80’erne, og de samstemmende indsatser som lovens håndhævere forsøgte at komme dem til livs med, men som endte i brutale, blogdige konflikter. Serien beskriver de modstridende kræfter – juridiske, politiske, politi, militær og civile – der støder sammen i et forsøg på at styre verdens mest magtfulde råvare: kokain.
Det kommer måske ikke som den store overraskelse når man tager det generelle prisniveau i betragtning, men danskerne betaler mere end nogen andre for at få adgang til streamingtjenesten Netflix.
Det er det amerikanske online magasin Quartz, der har sammenlignet abonnementspriserne i alle de lande hvor Netflix er tilgængelig. Denne undersøgelse viser, at Danmark med en pris på omkring 15 USD om måneden, hvilket svare til ca. 100 danske kroner. Hvorledes Quartz komme frem til dette beløb, vides dog ikke, da det som bekendt koste 89 kr at have Netflix i Danmark. Siden undersøgelsen blev lavet er den amerikanske dollarskurs dog faldet, men Danmark er sammen med Norge stadig de dyreste Netflix-lande.
Netflix har netop tilføjet nye afsnit af den amerikanske ungdomsserie Teen Wolf til deres streamingtjeneste. Hele sæson 4 af Teen Wolf kan dermed ses på Netflix Danmark, samt de tre første sæsoner.
Teen Wolf handler om den unge gymnasieelev Scott McCall, der mest af alt er en outsider, som passer sig selv. Scotts liv ændrer sig dog dramatisk da han blive bidt af en varulv og derefter selv bliver til en. Han må derfor håndtere sin nye problematiske indentitet samtidig med at han prøver at leve op til det normale teenageliv og fastholde venskabet med sin menneskelige ven; Stiles. Det er dog ikke kun skolelivet, der volder problemer, da mytiske og kraftigere varulve dukker op for at tage kampen mod Scott.