I en pressemeddelelse fra Netflix annoncerer den amerikanske streamingtjeneste, at de har bestilt deres første brasilianske originale serie, navngivet 3%, som bliver en futuristisk thrillerserie på 13 episoder. Serien får eksklusiv premiere på Netflix til næste år.
3% instrueres af den Oscar-nominerede Cesar Charlone (City of God, Blindness), mens hovedrollerne spilles af João Miguel (Estômago, Xingu, Felizes Para Sempre?) og Bianca Comparato (Avenida Brasil, Sete Vidas, Irmã Dulce).
Serien handler om en verden ude i fremtiden, som er opdelt i ødelæggelse og velstand. Alle mennesker får én enkelt mulighed for at rejse til den gode side, men først skal de igennem en grusom og unfair proces, hvor kun 3% af dem består og overlever. “3% stiller spørgsmålene omkring et samfund hvor mennesker konstant blive udfordret af tests og udvælgelsesprocesser – uanset om vi kan lide det eller ej,” udtaler instruktør Cesar Charlone.
I oktober 2012 kom den amerikanske streamingtjeneste Netflix til Danmark og selvom der nu er gået et par år, lader det ikke til at danskerne er blevet trætte af filmgiganten endnu. For i følge en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov har Netflix det tredje bedste ry og brand blandt virksomheder i Danmark.
På de to øverste pladser i toppen af listen finder man de to danske mastodonter LEGO og Novo Nordisk, mens virksomhed som bl.a. Apple, Rema 100 og Vestas, og så alle ligger i den gode ende af virksomheder med positiv omtale. Det er i øvrigt tredje gang at Netflix Danmark indtager tredjepladsen, skriver MediaWatch.
Den første dag i hver måned kommer der altid en lidt større mængde nye film og serier end normalt på Netflix og denne 1. august var ingen undtagelse. Derfor kom der i sidste uge over 20 nye titler på Netflix Danmark, heriblandt Jersey Boys, I, Frankenstein, samt nye afsnit af Pretty Little Liars og Brooklyn Nine-Nine.
Det var også i sidste uge, at Netflix havde premiere på deres helt nye og stjernespækkede komedieserie Wet Hot American Summer – First Day of Camp. Serien er på 8 afsnit og har bl.a. Paul Rudd, Bradley Cooper, Jon Hamm, Elizabeth Banks, Chris Pine og Amy Poehler på rollelisten.
Herunder kan du finde alle tilføjelserne fra uge 31;
Streamingtjenesten Netflix og Disney har angiveligt indgået et samarbejde om at udvikle tre nye serier, baseret på de populære stjernekrigsfilm Star Wars. Det skriver det engelske medie TechRadar. Oplysningerne er dog ikke blevet bekræftet af hverken Disney eller Netflix.
Disney og Netflix samarbejder allerede om de nye superhelte-serier; Daredevil, Jessica Jones, Luke Cage, Iron Fist og The Defender. Endvidere fik den seneste sæson af animationsserien Star Wars: The Clone Wars eksklusiv premiere på Netflix. Alle disse forhold skulle være medvirkende til, at en aftale mellem Netflix og Disney omkring Star Wars, synes værende realistisk.
Den kommende superhelteserie Jessica Jones, der er den næste i rækken fra Netflix og Marvel, bliver meget anderledes end Daredevil. Det fortalte Marvel-chefen Melissa Rosenberg til konferencen Television Critics Association forleden. Det skriver The Hollywood Reporter.
Jessica Jones følger lige i hælene på Daredevil, som hurtigt blev rost af både Netflix-medlemmer og kritikere, men til trods for Daredevils succes, bliver serien om Jessica Jones, der får sine superkræfter efter at være kollideret med en lastbil med radioaktive stoffer, lavet efter en helt anden opskrift.
“Mytologien i Marvel-Universet er forbundet, med de er vidt forskellige (i forhold til Daredevil, red.). Stemningsmæssigt er de meget anderledes,” udtaler Melissa Rosenberg til konferencen. Serien er dog blevet godkendt af tegneserieforfatteren Brian Michael Bendis, som stod bag de originale historier.