Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Side 1029

Nyt om Netflix-serien Fuller House

30/07/2015 | Flixfilm

fuller house netflixOptagelserne til Netflix-serien Fuller House, som er efterfølgeren til den klassiske komedieserie Full House (Hænderne Fulde) er netop gået i gang, hvilket har givet anledning til et par ændringer i historien og nye oplysninger om rollebesætningen. Det skriver The Hollywood Reporter.

Først og fremmest har det tidligere været annonceret at Mary-Kate og Ashley Olsen, som i den originale serie spillede datteren Michelle Tanner, har afvist at medvirke i den nye udgave, men nu åbner Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix, døren på klem for at de alligevel vil medvirke. Til en konference forleden udtalte han; “Olsen-tvillingerne overvejer stadig om de vil være med i Fuller House.” Dermed er det endnu ikke udlukket at de vil dukke op og tilknytte sig holdet, som ellers består af alle de øvrige skuespillere fra den originale serie. Dette inkluderer bl.a. John Stamos og Bob Saget.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Nyheder » Side 1029

Netflix på vej med endnu en spansktalende original serie

30/07/2015 | Flixfilm

Verdens førende streamingtjeneste Netflix har annonceret flere detaljer om deres kommende latinamerikanske-serie Ingobernable, som følger lige i hælene på en anden spansktalende serie: Club de Cuervos, som får premiere på Netflix Danmark d. 7. august. Læs mere om Club de Cuervos.

Ingobernable, som betyder uregerlig eller ustyrlig, har den mexikanske skuespiller Kate del Castillo (billedet) i hovedrollen som Irene Urzua, der er ægtefælle til den mexikanske præsident. Hun er en kvinde med stærk personlighed, overbevisning og skarpe idéer. Irene Urzua kan “skabe en præsident, forlade en præsident og dræbe en præsident,” står der i pressemeddelelsen fra Netflix.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 1029

Første klip fra Netflix-filmen Beasts of No Nation

30/07/2015 | Flixfilm

beasts of no nation netflix premiereTil oktober lander den første originale film fra Netflix, Beasts of No Nation, på streamingtjenesten, og i den anledning har Netflix netop udsendt første teaser fra filmen, som kan ses nederst i artiklen.

Den på en gang brutale og bevægende Beasts of No Nation er skrevet og instrueret af den Emmy Award-vindende instruktør Cary Fukunaga (True Detective, Sin Nombre) og har blandt andre Idris Elba (Luther, Mandela: Long Walk to Freedom) på rollelisten.

Beasts of No Nation er baseret på bogen af den nigerianske forfatter Uzodinma Iweala og fortæller den gribende historie om Agu, en børnesoldat som brutalt bliver revet fra sin familie for at kæmpe i borgerkrigen i Afrika. Debutanten Abraham Attah spiller overbevisende rollen som Agu, mens Elba spiller den hårde kommandant, som tager Agu til sig og lærer ham at begå sig som soldat.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 1029

Konkurrerende streamingtjeneste løb med rettighederne til nyt Top Gear

30/07/2015 | Flixfilm

netflix amazon top gearEfter flere måneders spekulationer om hvorvidt en ny udgave af bilmagasinet Top Gear ville få premiere på Netflix, blev det i dag afsløret, at Jeremy Clarkson, James May og Richard Hammond rykker til den amerikanske streamingtjeneste Amazon Prime Video. Det annoncerer værterne på Twitter.

Selvom nyheden ikke direkte relaterer sig til Netflix, som der dækkes her på Flixfilm, synes vi alligevel at nyheden fortjener en opfølgning eftersom vi selv har rapporteret om rygterne.

For de danske fans af programmet er nyheden om bilshowet nye hjemsted umiddelbart en nedslående nyhed, da Amazon Prime Video endnu ikke er tilgængelig i Danmark og kun kan tilgås hvis man snyder sin computer eller internetforbindelse således denne tror man befinder sig i USA. På samme måde som når man tvinger sig adgang til den amerikanske Netflix.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 1029

Ny dokumentar om rocklegenden Keith Richards på Netflix

30/07/2015 | Flixfilm

Til efteråret – nærmere bestemt d. 18. september – får en ny original dokumentar om rockikonet Keith Richards premiere på Netflix Danmark.

Dokumentaren har fået navnet Keith Richards: Under the Influence og er et portræt af Richards, der viser, hvordan han fandt sin lyd som guitarist, sangskriver og performer. Vi ser, hvilken musik, der inspirerer Richards, fra The Rolling Stones til sit første soloalbum i 23 år, og vi møder de mennesker, der har inspireret Richards – herunder hans gode, gamle ven Tom Waits. Samtidig viser dokumentaren, hvordan Richards på en gang er smart og sjov og samtidig seriøs og reflekterende.

Filmen er fyldt med sjældne klip og intime samtaler, der dokumenterer den rejse, Richards har været på, for at blive den legende vi alle elsker.

Læs hele artiklen…