Streamingtjenesten Netflix har netop offentliggjort de første billeder fra den nye serie Wet Hot American Summer: First Day Of Camp, som får eksklusiv premiere d. 31. juli. Se alle billederne her i artiklen.
Længe før Bradley Cooper kom på all pigehjerter, og Paul Rudd spillede Phoebe Buffay ‘s kæreste Mike Hannigan i komedieserien Friends, medvirkede de i filmen Wet Hot American Summer fra 2001. Det er denne som der nu kommer en efterfølger til – og det er med alle de originale skuespillere.
Den nye komedieserie er på ialt otte episoder af 30 minutters varighed.
I dag annoncerer Netflix, at de genindspiller A Very Murray Christmas med Bill Murray, som vil få premiere på streamingtjensten til december. Se teaservideoen nederst i artiklen.
A Very Murray Christimas er skrevet af Sofia Coppola, Bill Murray og Mitch Glazer og instrueret af Sofia Coppola som en hyldest til det legendariske show med Bill Murray.
I showet spiller Bill Murray sig selv, hvor han er nervøs for, om nogen overhovedet vil møde op til hans TV-show, da New York City er plaget af en forfærdelig snestorm. Takket være en god portion held og overtalelse ankommer gæsterne til Carlyle hotel, hvor de hjælper ham med at danse og synge julen ind.
BoJack Horseman er snart tilbage og denne gang med en BNA (Brand New Attitude), når anden sæson af den animerede serie får premiere på Netflix Danmark d. 17. juli.
Will Arnett (Arrested Development) ligger stemme til BoJack, den legendariske 90’er stjerne, der forsøger at komme igennem en mur af selvhad, whisky og en lang række mislykkede relationer. Nu er han stjernen i sin egen drømmefilm, men med sidste sæsons begivenheder, forsøger han ydmygt at benytte denne nye karrieremulighed for at skabe en ny og bedre version af sig selv. Men nye udfordringer bringer de gamle dæmoner frem og gør det svært at ændre sig.
Netflix tester hele tiden nye funktioner på deres streamingtjeneste og i øjeblikket ser et begrænset antal medlemmer et helt nyt design på hjemmesiden, som måske bliver udbredt til alle medlemmer inden for nærmeste fremtid.
Det amerikanske nyhedsmedie The Verge har taget et smugkig på det nye look og ved første øjekast ser det ikke meget anderledes ud end det nuværende – bortset fra større billeder og mørkere farver. Men med det nye design er det blevet nemmere at vælge specifikke episoder og få flere informationer om pågælgende titler.
Hvis man med det nuværende design ønsker flere informationer om film og serier på Netflix, skal man lade musen hvile over titlen hvorefter informationerne dukker op. Med det nye look kan man blot klikke direkte på titlen hvorefter siden udvider sig og præsenterer informationer som resume og medvirkende.
The True Memoirs of an International Assassin er navnet på en ny actionkomedie, som streamingtjenesten Netflix har erhvervet sig rettighederne til. Det skriver Variety. Filmen har Kevin James (Kongen af Queens, Paul Blart: Mall Cop, Hitch) i hovedrollen.
I filmen, der får premiere på Netflix i 2016, spiller Kevin James en forfatter, som forveksles med en snigmorder, da en roman han har skrevet ved et uheld bliver offentliggjort som faglitteratur i stedet for skønlitteratur.
The True Memoirs of an International Assassin instrueres af Jeff Wadlow (Kick-Ass 2).