Den amerikanske komediegyser Creep, der er lavet og spilles af Mark Duplass (Togetherness) og Patrick Brice (The Overnight) får premiere på Netflix Danmark d. 22. juli. Det har de netop offentliggjort på Twitter.
Aaron (Patrick Brice) er en optimistisk fotograf, der kommer til at arbejde for Josef (Mark Duplass) efter at han har besvaret hans annonce på Craigslist. Alt hvad Aaron skal gøre, er at filme Josef gennem hele dagen. Josef fortæller Aaron, at han vil optage en række videoer til sin ufødte søn, da han lider af en dødelig sygdom, og aldrig vil være i stand til at se ham vokse op.
Selvom Josef forekommer mærkelig, er pengene for gode til at Aaron melder pas, og han påtager sig derfor opgaven. Men som dagen skrider frem, bliver Josef stadig mere mærkelig og Aaron finder det svært at afgøre, om nogle af de ting Josef siger eller gør er reelle vittigheder eller om det faktisk er et tegn på ægte mental ustabilitet.
Kyle Chandler (John Rayburn) og Ben Mendelsohn (Danny Rayburn). Foto: Saeed Adyani, Netflix.
Hvis du har planer om, at se Netflix-serien Bloodline og endnu ikke har haft tid, så bør du nok springe over denne artikel, da den indeholder informationer, der afslører væsentlig dele af seriens handling.
Det amerikanske medie Deadline har snakket med seriens skabere Glenn Kessler, Todd A. Kessler og producer Daniel Zelma, og de afslører lidt af hvad man kan forvente sig af Bloodline sæson 2, der forventes at få premiere på Netflix Danmark i starten af 2016.
Første sæsons helt store overraskelse er, at Ben Mendelsohn, der spiller det sorte får og broderen Danny Rayburn mister livet – til trods for at dette allerede bliver delvist afsløret i første afsnit.
Epidemi, karantæne … Forladt! Det er virkeligheden for de unge mennesker i den nye drama-thriller Between, som får premiere på Netflix Danmark næste fredag, d. 22. maj. Få et kig på den nye serie nederst i artiklen.
Den originale serie fra Netflix handler om byen Pretty Lake, som under belejring fra en mystisk sygdom, der har udslettet alle undtagen dem på 21 år og under. Serien udforsker det magttomrum, der opstår, når en regering har sat et stort område i karantæne og overladt indbyggerne til at klare sig selv, uden vaccine og uden voksne.
Den amerikanske ungdomsstjerne Jennette McCurdy, som bedst kendes for sin rolle som veninden Sam Puckett i Nickelodeon-serien iCarly, spiller hovedrollen i Between.
Vi er i Danmark vant til, at den amerikanske udgave af Netflix byder på bedre udvalg med flere film og serier, men denne forskel kan snart være fortid, ifølge Ted Sarandos, Chief Content Officer hos Netflix.
I et nyt interview til Variety, udtaler Sarandos, at streamingtjenesten ikke længere har regionale indkøb-teams, som har stået for at købe rettigheder til film og serier til de individuelle territorier. Fremover vil Netflix i forhandlinger med filmstudierne, beder om de globale rettigheder og hvis ikke filmstudierne er med på den aftale, er streamingtjenesten ikke interesseret i rettighederne.
Det nye forhandlingsfokus kan betyde, at der i fremtiden vil være de samme film og serier på Netflix i uanset hvilket land man befinder sig i. Dermed vil der ikke længere være forskelle i udvalget mellem de enkelte lande, heriblandt Danmark og USA.
Orange Is the New Black, den prisvindende og kritikerroste originalserie fra Netflix, er snart tilbage med en helt ny sæson og anledningen har streamingtjenesten Netflix udsendt en helt ny trailer, som byder på unikke klip fra sæson 3, der har premiere d. 12. juni. Se traileren nederst i artiklen.
Alle damerne fra Litchfield fængslet; Piper, Red, Crazy Eyes, Taystee, Poussey, Sophia, Daya, Gloria, Big Boo, Pennsatucky er tilbage med mere drama og grinagtige historier. Alex vender endvidere tilbage, og en ny indsat – Stella (Ruby Rose) er en del af banden.