Netflix Danmark tilføjede i sidste uge 13 titler til deres streamingtjenesten, herunder Grace and Frankie, som er Netflix’ seneste seriesatsning.
Den elegante Grace og den excentriske Frankie (Jane Fonda og Lily Tomlin) er ikke veninder, selvom deres ægtemænd Robert og Sol (Martin Sheen og Sam Waterston) har haft advokatpraksis sammen i årevis. Men da Robert og Sol meddeler, at de vil forlade deres koner for hinanden, skabes der et uventet bånd mellem de to kvinder. Se alle 13 episoder af Grace and Frankie på Netflix Danmark.
Den amerikanske skuespiller Rosario Dawson gentager sin rolle som Claire Temple i den nye sæson af superhelte-serien Daredevil. Det annoncerer Marvel og Netflix i en fælles pressemeddelelse.
Claire Temple har flere gange hjulpet Matt Murdock (Daredevil) med at lappe sine sår efter et par brutale kampe i gaderne i Hell’s Kitchen. De to udvikler gennem 13 hårdtslående afsnit et halv-romantisk forhold til hinanden.
Den nye aftale med Rosario Dawson giver hende ligeledes ret til at medvirker i alle de øvrige superhelte-serier fra Marvel og Netflix, som kommer i fremtiden. Det inkluderer bl.a. Marvel’s A.K.A. Jessica Jones, som får premiere senere i år og Marvel’s Luke Cage, der kommer på Netflix i 2016.
“Efter at have arbejdet med Rosario på den første sæson, vidste vi med det samme, at vi skulle have hende tilbage igen,” udtaler Jeph Loeb producer/Marvel TV. “Claire Temple har været “fan favorit” i sæson 1, og vi kan ikke vente med at vise alle de planer, vi har for hendes karakter i sæson 2.”
For få uger sin afslørede Netflix, at de genopliver komedieserien Full House (Hænderne Fulde) med mange af de originale skuespillere. Den nye serie har fået navnet Fuller House.
Der var på daværende tidspunkt usikkerhed om hvorvidt Bob Saget, Mary-Kate og Ashley Olsen, Dave Coulier og Lori Loughlin ville medvirke i den nye serie, men nu meddeler Dave Coulier, der i Full House spillede vennen Joey Gladstone, at han også vil medvirke i Fuller House. Annonceringen skete på skuespillerens Twitter-profil.
Dermed er det kun Bob Saget (Danny Tanner), Mary-Kate og Ashley Olsen (Michelle Tanner) og Lori Loughlin (Rebecca Katsopolis), der mangler at blive indgået aftaler med. Netflix skulle dog være i fuld gang med forhandlingerne.
Forleden offentliggjorde Netflix første trailer til deres kommende science fiction serie Sense8, som er skabt af folkene bag bl.a. The Matrix, Changeling og World War Z, men kort efter opstod der en del undren på nettet omkring én speciel scene i traileren.
UPDATE: Skaberen J. Michael Straczynski meddeler på Twitter, at scenen er med i traileren, da en af historierne i serien omhandler en film, der bliver optaget. Der er med andre ord intet mystisk ved scenen. Læs den originale artikel herunder.
I klippet ser man en skuespiller skyde vildt omkring sig mens han glider på knæene hen af gulvet. Det vækker umiddelbart ingen undren, men hvis man kigger ordentlig efter så er der flere bemærkelsesværdige ting ved klippet. Se det selv 1:03 min. inde i traileren. Find den nederst i artiklen.
Hvis man kigger til højre i billedet, kan man se kameramanden, mens der på gulvet er lavet en rute med tape, hvor skuespilleren øjensynligt skulle glide. Endvidere så kan man se at skuespilleren har påmonteret et reb, som der trækkes i. Se et billede fra scenen herunder.
Herunder kan du se et udvalg af de spændende nyheder, der kommer på Netflix Danmark i løbet af maj. Der kommer en masse film og serier både for store og små, samt enhver smag og ethvert humør.
Se blandt andet den ny Netflix-serie Between, der handler om en gruppe teenagere, som bliver isoleret for resten af samfundet. En ny Netflix-dokumentar om grundlægger og guitarist Bob Weir fra det legendariske rockband The Grateful Dead kommer også på Netflix i løbet af måneden.
Se alle de kommende film og serier herunder;
Blended
Adam Sandler og Drew Barrymore har hovedrollerne i denne romantiske komediefilm fra 2014, hvor de to møder hinanden under en forfærdelig blind data. Værre bliver det dog da de begge tager på ferie på samme tid til Afrika og bliver indlogeret samme sted. Denne gang på et feriested med ungerne på slæb.