Selvom det tidligere er blevet bekræftet af Netflix og Will Arnett, så har der længere hersket tvivl om der ville komme nye afsnit af komedieserien Arrested Development. Nu er rygterne dog startet igen eftersom seriens producer Brian Grazer forleden, at 17 nye episoder Arrested Development er på vej. Det skriver Variety.
I en podcast udtaler Brian Grazer; “Jeg elsker Arrested Development, men det var aldrig en stor succes. Men serien har en loyal fanskare. Vi laver derfor 17 nye afsnit, så vær klar på mere Arrested Development.”
Der er dog ingen informationer om hvornår vi kan forvente at se de nye afsnit på Netflix Danmark eller om alle de oprindelige skuespillere vil medvirke i den nye sæson.
Hele sæson 1 af Breaking Bad spin-off serien Better Call Saul kan nu ses på Netflix Danmark. Dermed er alle 10 afsnit nu tilgængelige på streamingtjenesten.
Der er igennem de seneste par måneder blevet tilføjet en ny episode af Better Call Saul til Netflix Danmark hver uge. Årsagen er, at serien har kørt sideløbende på amerikansk tv og Netflix dermed først havde ret til at gøre afsnittene tilgængelig efter de havde været vist på tv. Det har øjensynligt været frustrerende for en del Netflix-medlemmer, men nu er det altså muligt at se sig igennem hele første sæson uden at skulle vente en uge.
Det er i øvrigt allerede blevet annonceret at der til næste år kommer en sæson 2 af Better Call Saul. Den vil naturligvis også blive tilgængelig på Netflix Danmark.
Den 10. april har Netflix premiere på deres næste store seriesatsning Daredevil, som er den første af fem superhelte-serier, der er lavet i samarbejde med Marvel og som kommer på Netflix de kommende år. Få dage før premieren på Daredevil er der dog begyndt at tikke anmeldelser ind fra de amerikanske medier og én ting er sikkert; Netflix har lavet et hit!
Mark Hughes fra Forbes skriver bl.a. “Daredevil leverer en af de bedste oprindelseshistorier, der nogensinde er lavet. Det er i den samme top-kategori som i filmene Batman Begins, Iron Man og Superman: The Movie.”
Sara Smith fra Kansas City Star skriver noget lignende, “Daredevil er det eneste udspekuleret og barske drama, der kunne genopfinde superhelte-oprindelseshistorien som HBO gjorde for krimigenren i True Detective.”
Netflix Danmark oplyser i en pressemeddelelse, at tredje sæson af den populære science fiction serie Orphan Black kommer eksklusivt på streamingtjenesten fra d. 19. april.
Det er lidt usikkert om der er tale om hele sæson 3 eller om der blot bliver tilføjet et nyt afsnit hver uge som det har været tilfældet med f.eks. Better Call Saul og The Returned. Orphan Black sæson 3 får nemlig tv-premiere samtidig i USA og Canada, og den er på 10 episoder.
I Orphan Black spiller Tatiana Maslany 11 forskellige kloner. Det meste af tiden er hun den unge, forældreløse pige Sarah Manning, hvis liv drastisk ændrer sig, da hun er vidne til et bizart selvmord. Da den døde kvinde ligner Sarah på en prik, overtager hun den afdødes identitet, kæreste og bankkonto for at starte på en frisk.
En ny film skrevet og instrueret af den engelske komiker Ricky Gervais vil få eksklusiv premiere på Netflix Danmark til næste år. I filmen, der hedder Special Correspondents, medvirker Eric Bana (Deliver Us From Evil, Lone Survivor, Hulk) og Ricky Gervais (Muppets Most Wanted, Derek, The Office).
Special Correspondents er en moderne komedie, hvor Eric Bana spiller en presset radiojournalist med en arrogance og dekadent livsstil, som har hindret hans karriere i at blomstre. Da en fyring er nært forestående, vælger han dog at lave falske krigsrapporter fra sit lille skjulested ovenpå en spansk restaurant i hjertet af Manhattan i New York.
“Special Correspondents er en klassisk kreation fra Ricky Gervais; socialrealistisk satire med hjertet det rette sted,” udtaler Ted Sarandos, Netflix Chief Content Officer. “Det er den slags voksen-underholdningen, som filmstudierne sjældent lave længere, men som er perfekt til Netflix-medlemmer over hele verden.”