Streamingtjenesten Netflix har netop udsendt første trailer til deres kommende thriller-serie Bloodline, som får eksklusiv premiere d. 20. marts. Serien er på 13 episoder og vil blive tilgængelig i den revolutionerende billedekvalitet 4K. Se traileren til sidste i artiklen.
Bloodline, som er skabt af de Emmy- og Golden Globe-nominerede Todd A. Kessler, Daniel Zelman og Glenn Kessler for deres arbejde med serien Damages, handler om den moderne og hårdtarbejdende familie Rayburn i Florida Keys. Danny (Ben Mendelsohn), den ældste bror og familiens sorte får, vender tilbage til sit barndomshjem til det familieejet hotels 45 års jubilæum. Da han truer med at afsløre familiens mørkeste hemmeligheder, bliver de søskendes loyalitet sat på prøve, hvilket truer med at splitte familien fra hinanden.
Serien har en stjernespækket rollebesætning med navne som Kyle Chandler (Friday Night Lights), Ben Mendelsohn (The Dark Knight Rises), Linda Cardellini (Mad Men), Sam Shepard (The Right Stuff), Sissy Spacek (Carrie), Jacinda Barrett (Suits) og Jamie McShane (Sons of Anarchy).
Nu kan du se første afsnit af Breaking Bad spin-off serie Better Call Saul, om den nådesløse advokat Saul Goodman på Netflix Danmark.
Årsagen til at det kun er første episode af Better Call Saul, der er blevet tilføjet og ikke hele sæsonen er at serien vises sideløbende på amerikansk tv og det derfor først kan ses på streamingtjenesten når det er blevet vist derovre.
Der er ialt 10 episoder af Better Call og der kommer nye afsnit hver tirsdag omkring kl 8.00 om morgenen – med undtagelse af afsnit 2, der får premiere dagen efter afsnit 1. Herunder kan du se hvornår der kommer flere afsnit af Better Call Saul på Netflix Danmark;
Afsnit 1 – Premiere 9. februar
Afsnit 2 – Premiere 10. februar
Afsnit 3 – Premiere 17. februar
Det klassiske computerspil fra Nintendo; Legend of Zelda omdannes måske til en ny tv-serie på Netflix. Flere amerikanske medier skriver at streamingtjenesten i samarbejde med producenten Nintendo netop er i gang med at omskrive det populære spil til en ny serie.
Legend of Zelda udkom første gang i 1980’erne og handler om drengen Link, der skal redde prinsessen Zelda i kongeriget Hyrule. Der er solgt over 50 millioner Zelda-spil som siden har udviklet sig til en hel franchise hvor der blandt andet er lavet bøger, film og legetøj.
Der skulle eftersignede endnu ikke været tilknyttet en manuskriptforfatter til projektet, men Nintendo og Netflix skulle være på udkig efter en der kan udvikle spillet til en slags Game of Thrones for familier.
Den kommende Netflix-serie om superheltinden Jessica Jones, der laves i samarbejde med Marvel har løftet sløret for flere af de medvirkende skuespillere.
Blandt de nye medvirkende finder man Carrie-Anne Moss, der nok bedst kendes for sin rolle som Trinity i The Matrix trilogien eller som Natalie i den Oscar-nominerede Memento, der er instrueret af Christopher Nolan. Endvidere er Rachael Taylor (Grey’s Anatomy, Transformeres) ligeledes blevet tilknyttet serien. Det skriver Deadline. Hvilken roller de nye skuespillere vil indtage, er endnu ikke blevet offentliggjort.
Der er tidligere blevet annonceret, at Krysten Ritter vil spille hovedrollen som superhelten Jessica Jones, der får sine superkræfter efter at være kollideret med en bil lastet radioaktive stoffer. Den skotske skuespiller David Tennant (Doctor Who) skal spille superskurken Dr. Zebediah Killgrave og Mike Colter (Salt) indtager rollen som superhelten Luke Cage.