Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Side 1104

Netflix tester ny privat-funktion

19/07/2014 | Flixfilm

netflix danmark logoStreamingtjenesten Netflix er ved at afprøve en ny privat-funktion, som betyder at du kan se film og serier i fred og uden at de vil fremgå i historikken. Det skriver flere amerikanske medier.

Man kan dermed roligt kaste sig over tvivlsomt indhold uden at venner og familie vil kunne se, at man har set det. Man vil dermed f.eks. kunne se videre på en serie, uden at andre vil opdage det.

Funktionen kendes også fra computere og internetbrowsere hvor det er muligt at søge på internettet uden at efterlade spor af sine søgninger på computeren.

Anbefalingerne fra Netflix vil heller ikke blive påvirket, hvis man ser film eller serier med privat-funktionen. Det er dermed muligt, at se en rigtig dårlig film uden at frygte, at de fremtidige anbefalinger vil blive påvirket.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Nyheder » Side 1104

Forsvinder fra Netflix: 21 Jump Street

16/07/2014 | Flixfilm

21 22 jump street netflix dkKomediefilmen 21 Jump Street med Jonah Hill og Channing Tatum i hovedrollerne forsvinder fra Netflix Danmark d. 16. juli, kl 23.59. Du bør dermed overveje, at se filmen før den forsvinder.

21 Jump Street handler om Morton Schmidt og Greg Jenko, som bliver bedste venner på politiskolen, selvom de i high school slet ikke kunne tåle hinanden. Under deres første mission som nyudklækkede politibetjente går det helt galt og de to bliver derfor forflyttet til en anden afdeling hvor de skal arbejde som undercover-betjente på en high school. Her skal de fange bagmændene bag et nyt og farligt stof, som florerer på skolen.

Filmen blev en stor succes og der blev derfor lavet en efterfølger, som på nuværende tidspunkt kan ses i de danske biografer. 22 Jump Street er navnet på efterfølgeren.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 1104

Nu på Netflix: Sidste afsnit af Breaking Bad sæson 5

15/07/2014 | Flixfilm

breaking bad sidste afsnit sæson 5 6 netflix danmarkNetflix har netop tilføjet de sidste 8 afsnit af Breaking Bad, således man nu kan se afslutningen på den populære serie. Første del af sæson 5 har været tilgængelig længere tid, men nu er sidste og anden del altså blevet tilføjet. Alle afsnit og sæsoner af serien Breaking Bad kan dermed ses på Netflix Danmark.

De sidste afsnit af Breaking Bad har været ventet med længsel af danskerne, som længe har efterspurgt dem. Breaking Bad er en af de absolut mest populære serier i Danmark de seneste år og en undersøgelse tidligere på året viste, at blandt de danske Netflix-medlemmer er Breaking Bad den næstmest sete.

De sidste afsnit af Breaking Bad sæson 5 kaldes fejlagtigt også sæson 6. De er dog en del af sæson 5, men da sæsonen blev delt op i to dele, har mange troet, at de sidste var en sæson 6.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 1104

Nye film og serier på Netflix (Uge 28)

14/07/2014 | Flixfilm

Her kan du se hvilken film og serier der kom på Netflix Danmark i sidste uge;

Barbie Life in the Dreamhouse (Nye afsnit)
Battle of the Damned
Cocaine Cowboys Reloaded
Cockneys vs Zombies
Days of Grace
Hemlock Grove (Nye afsnit)
The Battered Bastards of Baseball

I næste uge kan du glæde dig til de allersidste afsnit af Breaking Bad, som får premiere 15. juli. Dermed vil alle afsnit af den populære serie være tilgængelige på Netflix Danmark. Derudover kommer dokumentaren Downloaded om musiktjenesten Napster og animationsfilmen Wreck-It Ralph (Vilde Rolf) ligeledes på Netflix i næste uge. De har premiere henholdsvis d. 15. og 18 juli.


Flixfilm » Nyheder » Side 1104

Netflix-serier scorer Emmy-nomineringer

12/07/2014 | Flixfilm

orange new black netflix dkForleden blev nomineringerne til de prestigefyldte Emmy Awards afsløret ved et stort anlagt arrangement. Netflix var rygtet til at løbe med et par nomineringer, men streamingtjenesten overraskede alt og alle med ialt 31 nomineringer.

Den helt store topscorer blev den politiske thriller House of Cards med 13 nomineringer. Serien er blandt andet blevet nomineret som værende den bedste dramaserie. I denne kategori skal Kevin Spacey og resten af holdet fra House of Cards kæmpe mod andre populære serier som Game of Thrones, Downton Abbey, Breaking Bad, Mad Men og True Detective.

Fængsels-serien Orange is the New Black, som er den mest populære serie fra Netflix, har også modtaget en del anerkendelse og er dermed blevet nomineret i 12 forskellige kategorier. Seriens hovedperson Taylor Schilling er ligeledes blevet nomineret som bedste hovedperson i en komedieserie.

Læs hele artiklen…