Nu kan du streame anden sæson af den uhyggelige thrillerserie fra Netflix; Hemlock Grove. Den nye sæson er på 10 episoder og byder på endnu flere gys og blodige scener end seriens første sæson, som også kan ses på Netflix.
I første sæson af Hemlock Grove blev mordet på den 17-årige Brooke Bluebell efterforsket hvilket bragte byens uhyggelige hemmeligheder frem i lyset. I den nye sæson fortsætter der med at ske nye mysterier i den lille by, der er besat af onde kræfter.
Det var kort efter premieren på sæson 1, at Netflix afslørede at serien ville blive fulgt op af yderligere en sæson. Streamingtjenesten har endnu ikke meldt noget ud omkring hvorvidt der også kommer en sæson 3, men i så fald vil den givetvis blive bekræftet inden for de næste par måneder.
I forbindelse med de igangværende optagelser af den kommende House of Cards sæson 3 har Netflix og produktionsholdet ønsket, at optage flere scener i FN’s Sikkerhedsråds lokaler, men det har Rusland, som det eneste land, afvist. Det skriver Foreign Policy.
Kina var også lidt tilbageholden med, at give tilladelse, men efter at de fik lov til at gennemlæse og godkende manuskriptet, ændrede de mening. Rusland var dermed det eneste af de fem lande, der er en del af Sikkerhedsrådet, som fastholdte deres nej til Netflix og House of Cards.
Den russiske diplomat, Mikael Agasandyan, begrundede landets afvisning med, at lokalerne skulle være til rådighed ved uforudsete hændelser og det ikke er et sted som bør filmatiseres. FN’s generalsekretær, Ban Ki-Moon var positiv overfor optagelserne da han mente, at House of Cards kunne være med til at fremme forståelsen for Sikkerhedsrådets arbejde.
Sidste uge bød på over 20 nye titler og tilføjelser på Netflix Danmark. Der kom bl.a. flere episoder af serierne Family Guy, Hells On Wheels og Violetta. Se alle de nye film og serier herunder;
I november 2013 afslørede Netflix, at de havde fået rettighederne til The Killing, som er den amerikanske udgave af den danske serie Forbrydelsen, og ville lave en fjerde og sidste sæson. Nu er den færdig og serien vender dermed tilbage på Netflix Danmark med de endegyldige sidste seks afsnit den 1. august. Se traileren fra de sidste episoder nederst.
Historien i The Killing sæson 4 følger op hvor den slap efter afslutningen på sæson 3. Efterforskeren Linden (Mireille Enos) og betjenten Holder (Joel Kinnaman) kæmper for at holde håndtere konsekvenserne af deres handlinger i den nervepirrende afslutning. I sæson 4 bliver de tildelt en ny sag, hvor en tilsyneladende perfekt familie bliver myrdet, mens sønnen og soldaten Kyle Stansbury (Tyler Ross) overlever det brutale overfald efter at være blevet skudt i hovedet.
Sommeren er over os, men Netflix holder ikke sommerferie og derfor kan du her se et udpluk af de film, som får premiere på streamingtjensten i løbet af juli. Glæd dig bl.a. til et godt grin med We’re the Millers og animationsfilmen Wreck-it Ralph fra Disney. Se flere film som snart kommer på Netflix herunder;
Justice League: Doom
I Justice League: Doom er Batmans hemmelige planer er faldet i kløerne på skurken Vandal Savage, som planlægger at udnytte enhver svaghed, og superheltene i Justice League står derfor over for deres største trussel nogensinde.
Premiere d. 2. juli.
Superman: Unbound
Denne tegnefilm om Superman fra 2013 handler om, at Superman og Supergirl skal bruge alle deres fysiske og mentale kræfter for at redde Kryptons hovedstad, Kandor, der er blevet krympet af den skruppelløse fjende Brainiac.