Den gådefulde amerikanske dramaserie ‘Dispatches From Elsewhere’ kan snart streames i Danmark, når serien får premiere på Netflix.
Serien, som består af én sæson med 10 afsnit, er skabt af Jason Segel og er inspireret af de virkelige events bag det mystiske kunstprojekt The Jejune Institute i San Francisco.
Ifølge Flixfilms oplysninger har den surrealistiske serie aldrig tidligere været tilgængelig på en streamingtjeneste i Danmark, og der er derfor tale om en vaskeægte Danmarkspremiere, når serien lander på Netflix den 4. december.
Den amerikanske komedieserie ‘Brockmire’ kan snart streames i Danmark for første gang.
Netflix har nemlig annonceret, at alle fire sæsoner og i alt 32 afsnit bliver tilgængelige på streamingtjenesten den 4. december.
Serien følger Jim Brockmire, en legendarisk baseball-kommentator spillet af Hank Azaria, der får et voldsomt offentligt sammenbrud, efter han opdager sin kones utroskab midt under en live-transmission. Klippet går viralt, hans karriere falder fra hinanden, og flere år senere forsøger han at genopbygge både sit ry og sit liv.
Roar Uthaugs ‘Trold 2’ og Guillermo del Toros ‘Frankenstein’.
Netflix har samlet to af tidens mest anerkendte instruktører til en særlig udgave af ‘Creature Talk’, hvor den Oscar-vindende filmskaber Guillermo del Toro og den norske instruktør Roar Uthaug diskuterer væsner, film og fantasi.
Del Toro er aktuel med ‘Frankenstein‘, der fik premiere på Netflix den 7. november og som vi er vældig begejstret for, mens Uthaug står bag den norske monsterfilm ‘Trold 2’, som får premiere den 1. december.
Samtalen, som kan ses nederst i artiklen, viser, hvordan de to instruktører, trods forskellige baggrunde, deler en fælles fascination af monstre med menneskelige følelser.