Netflix har taget Danmark med storm og er nu den suverænt største streamingtjeneste i Danmark.
En ny undersøgelse fra analysebureauet Wilke viser, at 29 procent af de danske husstande har abonnement eller et gratis prøveabonnement til Netflix. Ved årsskiftet viste en lignende undersøgelse fra DR Medieforskning, at 19 procent havde adgang til Netflix. Antallet af medlemmer er dermed steget eksplosivt de seneste måneder. 29 procent svarer til, at 704.000 husstande har abonnement til Netflix.
Netflix har tidligere udtalt, at målet for streamingtjenesten er, at nå ud til 1/3 af husstandene i Danmark.
Årsagen til Netflix succes påpeges af eksperter til, at være den brede tilgængelighed. Hvor konkurrenterne ikke kan tilbyde streaming på alle platforme eller kræver en ekstra boks tilsluttet til tv’et, har Netflix den store konkurrencefordel, at de er tilgængelige på stort set alle apparater og platforme, som Apple TV, PlayStation, Xbox, Android og iOS.
Netflix tilføjer hver uge nye film og serier til streamingtjenesten. I sidste uge kom der 33 nye titler og i næste uge kan du glæde dig til bl.a. Pacific Rim (4. juni) Orange is the New Black sæson 2 (6. juni) og Fantastic Four (7. juni). Se hvad der endvidere kommer i juni, her: Nyheder på Netflix i juni.
Følgende titler blev tilføjet til Netflix Danmark i sidste uge;
Netflix tilføjer hele tiden nye film og serier til streamingtjenesten for at gøre oplevelsen bedre. Herunder kan du se et udpluk af hvad der kommer på Netflix Danmark i løbet af juni. Glæd dig til bl.a. Skyfall, Pacific Rim, Fantastic Four, Whitechapel sæson 4 og en masse andre nyheder.
The Imposter
I denne britiske dokumentar beslutter en detektiv sig for at løse mysteriet om en 13-årig dreng Nicholas Barclay, som forsvandt i Texas blot for at dukke op tre år senere i Spanien. Det var dog ikke den rigtige Nicholas, som vendte hjem.
Den danske filmfond Copenhagen Film Fund vil gerne have internationale dramaserier til Danmark og afsløre overfor MediaWatch, at fonden på nuværende tidspunkt er i dialog med bl.a. streamingtjenesten Netflix.
“Vi ligger i generelle dialoger med både Netflix og HBO Nordic om flere projekter. Vi opmuntrer dem til at investere i dansk drama,” siger adm. direktør Thomas Gammeltoft, Copenhagen Film Fund.
Det er især Netflix-serien Lilyhammer, som filmfonden skæver til. Lilyhammer er nemlig blevet produceret den norske tvstation NRK i samarbejde med Netflix. Serien er blevet så stor en succes for streamingtjenesten, at en tredje sæson er på vej.
Netflix Danmark har netop offentliggjort at DreamWorks Dragons, som er baseret på animationsfilmen How To Train Your Dragon (Sådan Træner Du Din Drage), kan ses eksklusivt på streamingtjenesten til foråret 2015. Udover at alle de originale episoder vil blive tilgængelige, så vil Netflix endvidere lave helt nye afsnit af Dragons.
De nye episoder vil danne bro mellem den første film og den kommende How To Train Your Dragon 2, der har biografpremiere 3. juli, og dermed fortælle hvad Hiccup (Hikke) og Astrid har oplevet af eventyr. I serien følger man Hiccup og hans venner, alt imens de lærer mere om drager og bekæmper deres fjender, mens de udforsker verden. Netflix åbner op for hele universet hvor der introduceres nye drager, skøre vikinger og ukendte verdener.
Jay Baruchel og America Ferrera, som lægger stemme til Hiccup og Astrid i How To Train Your Dragon vil også være bag stemmerne i Dragons. Herudover vil Christopher Mintz-Plasse og TJ Miller lægge stemme til henholdsvis Fishlegs (Fiskeben) og Tuffnut (Stenknold Thorskal).