Streamingtjenesten Netflix er øjensynligt interesseret i, at købe rettighederne til The Crown, som er en ny royal dramaserie, der er inspireret af teaterstykket The Audience. Det skriver The Hollywood Reporter.
Serien fra Sony Pictures Television, er skabt af Oscar-nominerede Peter Morgan (The Queen, Frost/Nixon) og Stephen Daldry (Billy Elliot, The Reader, The Hours).
Teater-skuespillet The Audience, som serien er inspireret af, handler om Queen Elizabeth II og hendes uegentlig audienser med ministre fra hendes indsættelse i 1952 og frem til i dag. Skuespiller Helen Mirren spiller i stykket Queen Elizabeth II, hvilket hun også gjorde i filmen The Queen fra 2006. En rolle, som indbragte hende en Oscar.
Netflix har ikke ønsket at kommentere oplysningerne.
Nu er der en god grund til at kaste sig over thriller-serien From Dusk Till Dawn, da det sidste afsnit forleden blev sendt på amerikansk tv hvilket betyder, at hele første sæson på 10 episoder nu kan findes på Netflix Danmark.
From Dusk Till Dawn er blevet tilgængelig på Netflix sideløbende med at den er blevet vist i fjernsynet, så hele sæson 1 har ikke været på streamingtjenesten fra start, men ét nyt afsnit er blevet tilføjet hver uge efter premieren i USA. Denne visningsmetode, som ikke er traditionelt for Netflix, har afskrækket mange fra at se serien, så nu da alle afsnit er tilgængelige, kan hele From Dusk Till Dawn ses på een gang.
Serien, der er baseret på den klassiske kultfilm af samme navn og skabt af Robert Rodriguez, handler om bankrøveren Seth Gecko og hans voldelige, uforudsigelige bror, Richard “Richie” Gecko, der er eftersøgt af for et bankrøveri. Serien uddyber tonen og udvider historien i filmen, tilføjer nye figurer og baggrundshistorier og udforsker den mesoamerikanske mytologi bag væsnerne inde i klubben., der har været skyld i adskillelige menneskers død.
Hvis ikke du allerede har set tredje og sidste film i Christopher Nolans Batman-trilogi, bør du snart overveje det. The Dark Knight Rises forsvinder nemlig fra Netflix Danmark d. 27. maj.
I The Dark Knight Rises trues Gotham City af superskurken Bane (Tom Hardy), der vil tilintetgøre byen og samtidig er Catwoman (Anne Hathaway) på spil. Bruce Wayne (Christian Bale) er dog gået på pension og bliver derfor nødsaget til at vende tilbage til rollen som Batman og udkæmpe Bane.
I filmen medvirker også Joseph Gordon-Levitt, Michael Caine, Morgan Freeman og Gary Oldman. The Dark Knight Rises fra 2012 er efterfølgeren til Batman Begins og The Dark Knight.
Tjekker du altid IMDb inden du ser en film på Netflix? Så er der hermed godt nyt for Flixfilm.dk har lanceret en ny funktion, således man nemt kan finde flere detaljer om de nyeste film og serier på Netflix.
Den nye funktion, som blev introduceret for et par uger siden betyder, at man ved et enkelt klik kan få oplyst flere informationer om en titel, heriblandt genre, rolleliste og rating. Linket til IMDb finder man ude til højre i oversigten på Flixfilm.dk.
IMDb (Internet Movie Database) er en online filmdatabase med informationer omkring stort set alle film og serier. Det er i særdeleshed karakteren fra IMDb som mange benytter sig af. Karakteren på IMDb er baseret på brugeranmeldelser og mange mener den giver et mere retvisende billede end andre ratingsystemer, heriblandt Netflix eget. Jo højere karakter, jo bedre skulle filmen gerne være. Bemærk at IMDb er en amerikansk side og derfor er sproget på hjemmesiden også på engelsk.
Det sker at Netflix’ beskrivelser af film og serier ikke altid rammer helt plet, men en fejl hos streamingtjenesten betyder, at en lang række beskrivelser i øjeblikket er helt hen i vejret og ufrivilligt komiske. Det skriver The Daily Dot.
Fejlen, som har ramt Netflix gør at beskrivelser fra forskellige film og serier blandes sammen og danner nogle meget finurlige resuméer. Herunder kan du se eksempler på beskrivelserne;
The Samurai Rangers get stuck in the Megazord’s cockpit on Christmas Eve when it breaks down. Can the Rangers get out and assassinate Adolf Hitler.
This live-action adventure based on the popular video game follows a freshman cadet through a battle to save his story of magical witch girls.