Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Side 1116

Prisen på Netflix stiger ikke i Danmark

09/05/2014 | Flixfilm

netflix pris danmark dk flixfilmMens stort set alle lande hvor Netflix er tilgængelig har oplevet en mindre prisstigning i dag, så er Netflix Danmark gået fri og ét abonnement er tilmed blevet 10 kr. billigere.

Tidligt på morgenen var der rapporter om, at prisen i Norge og Sverige var steget med 10 kr. om måneden, hvilket dermed måtte betyde, at prisen i Danmark ligeledes ville stige, men TV2 Beep har fået en kommentar fra kommunikationschefen Joris Evers hos Netflix, som udtaler, “Baseret på vores kendskab til det lokale marked og valutakursen har vi justeret vores prissætning i Danmark. Prisen på vores abonnement til 79 kr. om måneden forbliver den samme.”

Abonnementsprisen i Danmark kommer dermed ikke til at stige i denne ombæring. Ændrede EU-regler kan dog betyde, at Netflix stiger ved årsskiftet, da film-tjenesten sandsynligvis skal til at betale moms i Danmark.

Netflix har endvidere annonceret, at det store abonnement eller familieabonnementet, som giver adgang til at man kan se Netflix på 4 skærme ad gangen, falder med 10 kr., således det nu koster 109 kr om måneden. Netflix er dermed blevet billigere hvis man har dette abonnement.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Nyheder » Side 1116

Netflix sænker prisen for stort abonnement

09/05/2014 | Flixfilm

netflix-familie-tv-danmarkSamtidig med at Netflix har hævet prisen på deres abonnement i Sverige, så har streamingtjenesten netop udsendt en mail til deres danske medlemmer om, at prisen på det store abonnement, som giver adgang til Netflix på 4 skærme af gangen, falder fra 119 kr til 109 kr om måneden.

Netflix giver ingen begrundelse for prissænkningen, men den er lidt opsigsvækkende da Netflix generelt har annonceret prisstigninger for alle deres medlemmer. En prissænkning kommer derfor som en stor overraskelse. Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om hvorvidt abonnementet til 79 kr om måneden også vil falde i pris – eller stige.

Det store abonnement, der også kaldes familieabonnement, betyder at man kan se Netflix på 4 skærme på samme tid, mod de 2 som abonnementet til 79 kr giver mulighed for. I forbindelse med introduktionen af det store abonnement havde Netflix en forventning om, at omkring 1% af deres kunder ville ændre deres nuværende abonnement til det store abonnement.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 1116

Netflix stiger 10 SEK i Sverige

09/05/2014 | Flixfilm

netflix sverige sweden prisDet har længe været rygtet at Netflix planlægger at hæve abonnementsprisen, men nu har streamingtjenesten taget det første skridt og hævet prisen i Sverige. Netflix har nemlig udsendt en mail til deres svenske medlemmer om, at det månedlige abonnement stiger fra 79 SEK til 89 SEK. Det skriver Dagens Media.

Netflix begrunder prisstigningen med at de er nødsaget til at hæve prisen for fortsat, at kunne tilføje flere film og serier til film-tjenesten.

Prisstigningen rammer dog ikke eksisterende medlemmer i første omgang. De beholder nemlig den nuværende pris de næste 2 år. Det er dermed kun nye medlemmer som nu skal slippe 10 SEK ekstra om måneden for at se Netflix.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 1116

Netflix: Om 5 år har alle 4K Ultra HD

07/05/2014 | Flixfilm

ultra 4k hd netflix dk danmarkNetflix har nu officielt lanceret 4K Ultra HD indhold på streamingtjenesten. Netflix forventer dog ikke, at Ultra HD vil være mainstream blandt befolkningen før om 5 år. Til den tid forudser Netflix, at alle tv i handlen vil kunne vise det nye format. Dermed skal man nok heller ikke forvente, at udvalget af 4K titler bliver overvældende før om nogle år.

Der er indtil videre kun tale om enkelte film og serier i 4K Ultra HD, heriblandt Netflix-serien House of Cards, vel og mærke kun sæson 2, og et par naturprogrammer. Senere på året kommer den populære serie Breaking Bad også på Netflix i den superhøje opløsning. Det forventes dog, at de kommende Netflix-serie som Orange Is the New Black og Hemlock Grove også vil blive tilgængelige i 4K Ultra HD.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 1116

Nyt på Netflix Danmark i maj

06/05/2014 | Flixfilm

Der er de seneste dage kommet en masse nye titler på Netflix, heriblandt The Avengers, Real Steel, Scary Movie 5 og Pans Labyrint. Der kommer dog flere film og serier i løbet af maj. Herunder kan du se nogle af de titler som kommer på Netflix Danmark i denne måned.

eddie murphy delirious netflix dkEddie Murphy: Delirious
Delirious er et stand-up show med den kendte skuespiller Eddie Murphy. Det 70 minutter lange show fra 1983 er dog ikke for sarte sjæle. Tonen er hård, blasfemisk og luften flyder med bandeord. I følge Wikipedia bruges ordet “fuck” i alt 230 gange, mens “shit” bruges 171 gange.

Se Delirious på Netflix fra 15. maj.

dear mr watterson netflix dkDear Mr Watterson
Denne dokumentar følger Bill Watterson, som er forfatteren og skaberen af den populære tegneserie Steen & Stoffer, og hvilken indflydelse striben har haft for tegneserie-verden. Watterson stoppede med at lave Steen & Stoffer i 1995 og har siden været udenfor rampelyset.

Dear Mr Watterson kan streames fra 18. maj.

Læs hele artiklen…