Netflix-serien Orange Is the New Black vender tilbage for en tredje sæson på yderligere 13 episoder. Det rapportere flere amerikanske medier. Flere af seriens skuespillere og manuskriptforfattere har ligeledes bekræftet sæson 3 på Twitter og Instagram.
Offentliggørelsen af den nye sæson sker præcis en måned inden Orange Is the New Black sæson 2 har premiere på Netflix. Det sker nærmere bestemt 6. juni.
Da nyheden netop er sluppet ud, er der ikke mange tilgængelige information om den kommende tredje sæson, men den bliver på 13 afsnit og det må forventes, at den får premiere på Netflix i sommerhalvåret 2015.
Netflix tilføjede i sidste uge i alt 37 film og serier til film-tjenesten. Nu kan du bl.a. se actionbraget The Avengers, den Oscar-belønnede dokumentar March of the Penguins, spoof-komedien Scary Movie 5 og Falling Skies sæson 3. Herunder kan du se en liste over alle nyhederne som kom på Netflix Danmark i sidste uge;
Det skabte megen opmærksomhed da spændings-serien Lost forsvandet fra Netflix i starten af maj. Mange danskere var efterfølgende meget hurtige til at kræve serien tilbage på Netflix. Selvom streamingtjenesten ikke officielt har antydet at serien kommer tilbage, så forlyder rygter at Lost måske allerede vender tilbage på Netflix i løbet af 7 dage.
Ifølge flere kunder, som har været i kontakt med Netflix kundeservice, skulle serien vende tilbage i løbet af uge 19. Det er ikke lykkedes Flixfilm, at få bekræftet denne oplysning, men medarbejderne hos Netflix har tidligere offentliggjort premieredatoer uden om de officielle kanaler. Hvorvidt der er hold i rygtet vil tiden vise, men hvis Lost allerede vender tilbage i løbet af næste uge, vil det garanteret glæde en masse Netflix-medlemmer.
Den 30. maj vender Derek tilbage til Netflix Danmark med sæson 2 af den hjertevarmende serie. Den nye sæson, som bliver på 6 episoder, er skabt af den engelske komiker Ricky Gervais og han spiller ligeledes selv hovedrollen i serien.
Derek handler om Derek Noakes (Gervais), en følsom, uskyldig mand, hvis kærlighed til sit job på et plejehjem skinner igennem. Derek bekymrer sig oprigtigt for plejehjemmets beboere, fordi de er venlige og sjove og fortæller ham historier om, hvordan livet var engang.
I anden sæson har Dereks venlighed virkelig spredt sig til dem omkring ham, som han danner nye venskaber med. Plejehjemmets beboere og medarbejdere har opbygget et familiært fælleskab, og Dereks positive livssyn og gode sjæl giver dem mod til at holde ud i de hårde tider, som de sommetider står overfor.
Præcis ét år efter den amerikanske tv-serie Lost kom på Netflix, er den blevet fjernet fra streamingtjenesten. Selvom titler forsvinder fra Netflix, så er fjernelsen af Lost sket til stor ærgerelse for mange danske Netflix-medlemmer.
Selvom at serien blev tilføjet til Netflix for et år siden, så var mange Netflix-medlemmer på nuværende tidspunkt i gang med serien. Nogle var få afsnit inde i serien, mens andre kun manglede den sidste og sjette sæson. For den opmærksomme seere så informerede Netflix faktisk om den forestående fjernelse. Ude til højre på serie-siden under serieoplysninger, har der den seneste måned stået at serien vil forsvinde. Det er dog ikke alle der er bekendte med denne oplysningsmetode.
Hvis ikke man nåede at fange sidste sæson af Lost, så behøver man nødvendigvis ikke ærgre sig, da Lost meget muligt vender tilbage til Netflix indenfor en nær fremtid. Netflix genforhandler nemlig oftest deres rettighedsaftaler når de udløber. Chancen for at Lost kommer på Netflix igen er derfor sandsynlig.