Har du savnet en komplet liste over alle film og serier på Netflix? Flixfilm kan nu helt eksklusivt bringe en oversigt over alle de titler, som er tilgængelige på Netflix Danmark.
Netflix vil ikke offentliggøre hvor mange film og serier der er på film-tjenesten i Danmark, men en optælling af listen viser, at der er i alt 1954 film og serier hvilket betyder at næsten 2000 titler er tilgængelige på den danske Netflix. Det har tidligere været fremme i medierne, at der skulle være omkring 1700 titler på Netflix i Danmark, men sandheden er altså, at der er en del flere. Til sammenligning viser vores oplysninger, at der er omkring 7000 titler på den amerikanske Netflix.
Da Netflix har et dynamisk indhold er det sandsynligt, at flere af titlerne på listen vil være forsvundet indenfor en given periode. Netflix køber nemlig kun rettighederne til at vise filmene og serierne i en begrænset periode. Det betyder dog også, at der bliver tilføjet nye titler, som heller ikke vil fremgå af listen. Netflix tilføjer ofte nye ting til streamingtjenesten hver eneste dag.
Se alle de nyeste film og serier på Netflix her: Link.
Se den komplette liste over alle film og serier på Netflix Danmark:
I næste måned kommer der er en masse nye titler på Netflix og vi forventer snart at kunne bringe en liste over de film og serier som man kan glæde sig til i maj. Følg med på Flixfilm.dk for at finde en oversigt over de seneste og kommende titler på Netflix Danmark.
I november 2013 afslørede streamingtjenesten Netflix, at den havde købt de eksklusive rettigheder til den amerikanske krimi-serie The Killing. Udover rettighederne til de første tre sæsoner, havde Netflix også købt sig rettigheden til at lave en fjerde og sidste sæson af serien. Netflix kan nu afsløre, at den sæson får eksklusiv premiere på filmtjenesten d. 1. august.
The Killing er en amerikanske udgave af den populære danske dramaserie Forbrydelsen, der blev vist på DR. Sarah Lund er blevet skiftet ud med Sarah Linden, som spilles af Mireille Enos. Den sidste og afsluttende sæson bliver på 6 episoder og alle de oprindelige skuespillere fra de tidligere sæsoner er med i den nye sæson.
I forbindelse med offentliggørelsen af den nye sæson, udtalte Cindy Holland, vice-indholdschef hos Netflix, ““Den spændende og nervepirrende fortælling i The Killing trives på Netflix, og vi synes kun at det er rimeligt, at serien med Sarah Linden (Mireille Enos) og Stephen Holder (Joel Kinnaman) får en ordentlig afslutning.”
Der er blevet skrevet og snakket meget om den amerikanske Netflix USA, som skulle byde på et meget større udvalg, nyere film og flere serier. Det er korrekt at udvalget og antallet af serier på den amerikanske Netflix er stort, men når det kommer til film og serier af nyere dato, så er den hollandske Netflix et bedre alternativ. Det viser en gennemgang af udvalget på de to streamingtjenester som Flixfilm.dk har lavet.
Vi viser dig nederst hvordan du får adgang til den hollandske Netflix og nyere film.
Den hollandske Netflix har et udvalg af film og serier på størrelse med den danske, men deres udvalg af betragtelig nyere dato. På den hollandske kan du finde film som Frozen, The Lone Ranger, Monsters University, The Amazing Spiderman, Men In Black 3, The Avengers, 2012 og Ringenes Herre. Streamingtjenesten har øjensynligt opnået bedre aftaler med filmselskaberne end det var muligt her i Danmark. Den hollandske Netflix har bl.a. aftale med Disney og Pixar således alle deres film kan ses på filmtjenesten. Det er flere film end der på nuværende tidspunkt er tilgængelig på den amerikanske Netflix, selvom Netflix har indgået en eksklusiv aftale med Disney i USA.
Hvad angår serier er de i Holland også flere sæsoner foran end vi er i Danmark. Man kan bl.a. finde Californication (6 sæsoner), Justified (3 sæsoner), The Vampires Diaries (4 sæsoner), Mad Men (5 sæsoner) og alle afsnit af Breaking Bad. Den nye serie Fargo fra de anerkendte Coen-brødre, kan også ses på den hollandske Netflix, mens den her i Danmark vises på en konkurrerende streamingtjeneste.
Streamingtjenesten Netflix har netop annonceret deres næste originale serie, som får premiere til næste år. Det bliver en spansktalende komedieserie om professionel fodbold, der er skabt af den anerkendte instruktør Gaz Alazrak, som tidligere har stået bag We Are the Nobles, den bedst sælgende mexikanske film nogensinde.
Serien handler om en familie, der er arvinger til en fodboldklub, men da ejeren dør udvikler familien et anstrengt forhold til hinanden og en forestående familiefejde er uundgåelig. Selvom emnet er temmelig alvorligt er den nye serie en komedie, som giver et satirisk og meget underholdende indblik i den professionelle sports og fodboldverden. Serien optages i Mexico og bliver på 13 episoder.
Hele holdet bag instruktør Gaz Alazraks tidligere film; We Are the Nobles vender tilbage i den nye serie og derfor spiller den mexikanske skuespiller Luis Gerardo Mendez hovedrollen. Han var ligeledes hovedpersonen We Are the Nobles. Historien om den satiriske familiefejde er skabt af Mike Lam og produceres og instrueres af Gaz Alazraks og Leo Zimbron.