Netflix vil bruge 3 mia. dollars på nye film og serier til streamingtjenesten det kommende år. Det fremgår af det seneste regnskab fra Netflix. Herudover skal der bruges over 6 mia. dollars de næste tre år på, at sikre sig eksklusive rettigheder til film og serier, samt udvikle nye programmer der kun kan ses på Netflix.
Konkurrencen blandt streamingtjenesten er blevet intensiveret de seneste år og konkurrencen er især blevet skærpet efter at Netflix har opnået en anseelig størrelse. Alle streamingtjenesterne forsøger, at indgå eksklusive rettigheder med filmselskaberne således de har et udvalg der ikke kan findes hos de andre streamingtjenester og dermed en opnå en klar konkurrencefordel. Den skærpede konkurrence er blandt andet grunden til, at Netflix vælger at investere massivt i nye rettighedsaftaler. Konkurrencen betyder også, at rettigheder er blevet langt dyrere da mange streamingtjenester er ude efter dem og filmselskaberne derfor kan presse prisen op.
Netflix afslørede i forbindelse med offentliggørelsen af seneste kvartalsregnskab, at streamingtjenesten planlægger en væsentlig ekspansion til andre europæiske lande i løbet af indeværende år. Hvilke lande blev ikke oplyst, men kilder hos The Wall Street Journal mener nu at vide, at Netflix har planer om at rykke ind på streamingmarkedet i Frankrig og Tyskland.
En lancering af streamingtjenesten i Frankrig skulle dog ikke være uden problemer. Den franske lovgivning tillader nemlig ikke, at streamingtjenester får adgang til film tidligere end 3 år efter biografpremiere, samtidig skal alle aktører på filmmarkedet støtte den franske filmproduktion økonomisk. Netflix skulle dog være i snak med de franske myndigheder om en lempelse af reglerne. Hvis Netflix lanceres i Frankrig og Tyskland får de adgang til to kæmpe markeder med tilsammen over 140 mio. indbyggere.
Mange børn har i øjeblikket vinterferie, hvilket formentlig betyder, at en stor del af dem hygger foran fjernsynet. På streamingtjenesten kan man finde mange børnefilm og børneprogrammer som de små kan fornøje sig med i ferien. Vi har herunder samlet 5 film som helt sikkert vil være et hit hos børnene – og deres forældre. Alle de nævnte film kan selvfølgelig ses med dansk tale på Netflix;
Spirit: Hingsten fra Cimarron
Animationsfilmen Spirit: Hingsten fra Cimarron handler om en ung hingst, der i et forsøg på at redde sin hjemegn og genvinde friheden, må ud på et farefuldt eventyr gennem Oklahoma. Filmen er fra 2002 og er skabt af DreamWorks Pictures, som efterfølgende stod bag store filmsucceser som Shrek, Madagascar og Kung Fu Panda. Filmens danske stemmer leveres bl.a. af Anders W. Berthelsen og Thure Lindhardt.
Drengen og Jernkæmpen
Warner Bros. Animation har lavet denne animeret science fiction-film fra 1999 om en kæmpe robot, som lander ned i den lille by Rockwell i Maine. Drengen Hogarth, som finder robotten, vil med hjælp fra vennen Dean, stoppe det amerikanske militær i at finde og ødelægge den store kæmpe. Drengen og Jernkæmpen er instrueret af Brad Bird som senere skabte animationsfilmene De Utrolige og Ratatouille.
Netflix og Scholastic, et internationalt anerkendt forlag for undervisningsmaterialer til mindre børn, har netop indgået et nyt samarbejde der betyder, at animationsserien Clifford: Den Store Røde Hund (Clifford: The Big Red Dog) kan ses eksklusivt på Netflix fra d. 14. februar.
Clifford: Den Store Røde Hund har et stort hjerte, hvilket gør ham elsket blandt børn og forældre. Sammen med sine venner T-Bone og Cleo oplever Clifford små hverdagsproblemer. Serien vægter især de vigtige sociale kompetencer som gode venskaber og hjælpsomhed.
Netflix udtaler i forbindelse med aftalen, “Vi er glade for at kunne udvide vores samarbejde med Scholastic med et af deres mest populære og tidsløse serier,” siger Ted Sarandos, Indholdschef hos Netflix. “Clifford er anerkendt over hele verden som en elskelig rollemodel og er derfor en fantastisk tilføjelser til vores udvalg af familie-venlige tv-serier.”