Vi har på seneste modtaget mange henvendelser vedrørende brug af Netflix i udlandet. Mange ønsker, at kunne se Netflix på deres ferier og forretningsrejser. Hvorvidt man kan se Netflix i udlandet afhænger dog af, hvilket land man rejser til, medmindre man benytter andre services til, at få adgang. Nederst i artiklen beskriver vi hvordan man kan få adgang til den danske Netflix fra udlandet.
Som udgangspunkt er det kun muligt, at se Netflix i de lande som streamingtjenesten er tilgængelig i. Disse land er på nuværende tidspunkt; Nord og Sydamerika, Storbritannien, Irland, Sverige, Norge og Finland. Senere på året vil Netflix også blive lanceret i Holland.
Hvis du besøger et af ovenstående lande vil du kunne se Netflix. Det er dog ikke det samme indhold som du er vant til, for du får nemlig adgang til det indhold som er tilgængeligt i det pågældende land. Det betyder dermed, at der ikke vil være de samme film og serier i Danmark. Desuden har du heller ikke mulighed for, at se film med danske undertekster. Grunden til man ikke har mulighed for, at streame det danske indhold i udlandet er, at Netflix kun har rettighederne til at vise filmene i Danmark.
Til manges fornøjelse blev sæson 5 af Breaking Bad først på ugen tilføjet til Netflix DK. Serien har været meget efterspurgt hos Netflix’ medlemmer og er det glædeligt, at man nu kan streame første del af sæson 5. Anden del af sæson 5 får premiere på amerikansk TV til august og derfor kommer der nok til, at gå et væsentligt stykke tid før den bliver tilgængelig på Netflix. Breaking Bad er en amerikansk dramaserie der handler om kemilæreren Walter White som er blevet diagnosticeret med dødelig lungekræft. Da familien er økonomisk afhængige af Walter, finder han sammen med den tidligere studerende Jesse Pinkman, hvorefter de to begynder af fremstille og sælge metamfetamin.
Netflix er den suverænt største streaming-tjeneste for film og tv-serier i Danmark. Det viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet YouGov har foretaget for Telia. Undersøgelsen viser endvidere, at 27 procent af danskerne mellem 18-64 år har et abonnement til en streamingtjeneste.
Den amerikanske streamingtjeneste Netflix har bedst fat i danskerne hvad angår streaming af film og serier. Af de adspurgte i undersøgelsen, fortæller mere end 64% at de har abonnement til Netflix. Tjenesten Viaplay er med 21% den anden største streamingtjeneste i Danmark mens TV2 Play, HBO Nordic og YouBio alle har færrest kunder med henholdsvis 9%, 6% og 5% af de adspurgte. Det fremgår i øvrigt, at kun 5 procent har abonnement til mere end én streamingtjeneste. Danskerne er dermed meget loyale og nøjes med en enkelt udbyder.
I næste uge får børneserien Mako Mermaids (Mako Havfruerne) premiere på Netflix Danmark og nu er første trailer blevet offentliggjort. Se videoen nederst.
Mako Mermaids er opfølgeren til den populære TV-serie H2O – Just Add Water, som tidligere er blevet vist på TV2 Danmark. I serien følger man de tre havfruer Lyla, Nixie og Sirena som må skifte det rolige liv under havets overflade, ud med livet på jorden. De skal nemlig stoppe den 15-årige dreng Zac, som uheldigvis er blevet til en havmand da han faldt ned i den magiske brønd, Moon Pool. Pigerne må derfor forvandle sig til mennesker så de kan tage kræfterne for Zac, af frygt for, at han skal afsløre havets hemmeligheder.
Serien består af 26 afsnit, hvoraf de først 13 afsnit vil være tilgængelige på Netflix fra d. 26. juli, mens de resternede afsnit kan ses fra september. Mako Mermaids henvender sig primært til børn og teenagere.
Forleden blev nomineringerne til Emmy Awards 2013 offentliggjort og det viser sig, at Netflix i år er stærkt repræsenteret blandt de nominerede. Netflix’ originale serier som House of Cards, Arrested Development og Hemlock Grove er samlet nomineret til 14 priser.
House of Cards må anses for, at have fået de mest prominente nomineringer som Bedste Dramaserie, Bedste Mandlige Hovedrolle ved Kevin Spacey som Francis Underwood, Bedste Kvindelige Hovedrolle ved Robin Wright som Claire Underwood. I kategorien som Bedste Dramaserie skal House of Cards kæmpe om prisen mod de populære tv-serier Breaking Bad, Mad Men, Homeland, Game of Thrones og Downtown Abbey. House of Cards er nomineret til i alt 9 priser.
Jason Bateman har for sin rolle som Michael Bluth i Arrested Development modtaget en nominering som Bedste Mandlige Hovedrolle i en komedieserie. Herudover er serien nomineret til priser for bedste musikkomposition og kameraføring.