Streamingtjenesten Netflix og Fox Television kan i dag annoncere, at The Killing sæson 3, den amerikanske udgave af den danske krimiserie Forbrydelsen, bliver tilgængelig på Netflix i Danmark d. 3. juni – dagen efter premieren i USA.
Dagen efter, at serien er blevet sendt på amerikansk tv vil afsnittet være tilgængeligt på den danske Netflix. The Killing bliver vist om søndagen i USA og derfor vil afsnittet være tilgængeligt fra mandag morgen. Hele sæson 3 vil dermed ikke være tilgængelig med det samme, men et nyt afsnit vil blive tilføjet hver uge efter, at det er blevet vist på amerikansk tv.
Da The Killing handlede om mordet på Rosie Larsen i de to første sæsoner, handler sæson 3 om, at kriminalbetjenten Sarah Linden er stoppet i drabsafdelingen. En sag om en bortløbet pige tvinger dog Sarah til, at vende tilbage til politiarbejdet, da sagen har forbindelse til en tidligere mordsag. Hovedpersonen Sarah Linden spilles af skuespilleren Mireille Enos.
Man kan allerede nu se The Killing sæson 1 på Netflix, mens sæson 2 vil kunne ses fra d. 1. juni.
En ny undersøgelse fra YouGov som har kigget på danskernes tv-vaner efter, at streamingtjenesterne er kommet til Danmark viser, at mere end 400.000 danskere har abonnement til Netflix. Det kan dog godt inkludere danskere som benytter den gratis prøveperiode, men da det er 7 måneder siden, at Netflix kom til Danmark vurderes det, at størstedelen betaler for deres abonnement. Det er imidlertid heller ikke muligt, at benytte den gratis prøveperiode mere end én gang.
Flere undersøgelser har tidligere vist, at Netflix er den førende streamingtjeneste i Danmark. Seneste viste en undersøgelse fra Mindshare, at 16% af danskerne benytter streamingtjenesten Netflix og for flere måneder siden viste en undersøgelse, at godt 300.000 danskere har Netflix. Derfor vurderes de seneste tal med ca. 400.000 abonnenter at være korrekte.
En hurtig udregning viser, at Netflix dermed kan indkassere omkring 32 mio. kroner om måneden, da et dansk abonnement koster 79 kr. månedligt.
Ugens mest nævneværdige tilføjelse må være den nye sæson af Arrested Development. Syv år efter serien blev droppet, har Netflix nu produceret endnu en sæson af den populære komedieserie. Hvis man endnu ikke har set Arrested Development anbefales det, at man ser de første tre sæsoner inden man kaster sig over den nye sæson. Det er nemlig ikke en helt normal komedieserie og derfor kræver det kendskab til seriens forhistorie.
I næste uge får filmen Batman: The Dark Knight Rises iøvrigt premiere på Netflix Danmark. Det sker tirsdag den 28. maj.
Nu kan du se den nye sæson af komedieserien Arrested Development på Netflix. Den populære serie blev for 7 år siden droppet af tvkanalen FOX, men Netflix har købt rettighederne og er nu klar med fjerde sæson af Arrested Development.
Arrested Development handler om en dysfunktionel familie som grundet faderens underslæb og tvivlsomme forretningsmetoder mister alt hvad de ejer. Mens faderen er i fængsel forsøger sønnen Michael, at få familien tilbage på sporet igen.
Arrested Development blev droppet af FOX p.g.a. for lave seertal, men efter at serien udkom på DVD har den opnået kultstatus. Seriens humor var meget anderledes i forhold til de øvrige komedieserier på TV som for eksempel Friends, der i midt 90’erne var det helt store samtaleemne. Hvis man ikke har set det tidligere afsnit af Arrested Development bør man ikke kaste sig over den nye sæson. For at kunne forstå humoren er det nødvendigt, at man får hele historien. Man kan finde alle episoder af Arrested Development på Netflix Danmark.
Nu kan du snart se én af sidste års helt store biografsucceser på Netflix. Sidste kapitel i Christopher Nolans Batman-trilogi – The Dark Knight Rises – kommer nemlig på Netflix den 28. maj.
The Dark Knight Rises begynder otte år efter The Dark Knight. Two-Face, statsadvokaten Harvey Dent, er død og hans navngivne lov, Dent Act, har styrket politiet i kampen mod at udrydde de kriminelle i Gotham City. Der er umiddelbart ikke længere brug for Batman. Men ondskaben truer byen, og Batman er tvunget til at genopstå for at bekæmpe truslen mod Gotham City.
Batman spilles af Christian Bale og filmens øvrige roller er besat af bl.a. Michael Caine, Gary Oldman, Tom Hardy og Morgan Freeman.
Christopher Nolans genoplivning af Batman har været en stor succes og alle seriens film, Batmen Begins, The Dark Knight og The Dark Knight Rises har fået fremragende anmeldelser og ligger alle i top hos brugerne ved IMDB.
The Dark Knight Rises kan ses på Netflix fra den 28. maj.