Netflix forventer at kunne vise film i det superskarpe 4K Ultra HD format indenfor 1-2 år. Det var Netflix’ Chief Product Officer, Neil Hunt som i forbindelse med et interview til The Verge afslørede planerne. 4K Ultra HD er et format som har fire gange så mange pixels som Full HD. Til sammenligning har Full HD en opløsning på 1920×1080 mens 4K Ultra HD har opløsning på 3840×2160.
Den Netflix eksklusive serie House of Cards blev i sin tid optaget i 4K Ultra HD og seriens instruktør, David Fincher har længe været en stor fortaler for formatet. Han har de seneste år optaget sine film i Ultra HD hvilket bl.a. inkludere The Social Network og The Girl with the Dragon Tattoo.
Det er dog usikkert hvornår internetudbyderne vil være parate til at kunne tilbyde det nye format da det uden tvivl vil kræve meget båndbredde. Man kan også forvente, at kun internetudbydere som i forvejen tilbyder Super HD vil kunne tilbyde Ultra HD.
For at kunne se 4K Ultra HD kræver det at man har et TV som understøtter formatet. På nuværende tidspunkt sælges disse TV dog ikke i almindelige elektronikforretninger.
En analyse fra mediebureauet Mindshare viser, at Netflix er den populæreste on-demand videotjeneste i Danmark. Der er nu mere end 600.000 månedlige brugere af Netflix, mens Viaplay halter bagefter med 184.000 brugere. Endvidere kender 61 pct. af alle danskere mellem 15-70 år til Netflix og af dem har mindst 15% benyttet sig af tjenesten. Det betyder at Netflix står for 40% af on demand forbruget nu, mens HBO, Viaplay, YouBio mv. deles om de resterende 60%.
“Netflix fik et forspring, og tjenesten er bedre distribueret til flere enheder, end konkurrenterne. De er f.eks. alene på Apple TV, som nu står i otte pct. af alle husstande. Og 55 pct. har Netflix installeret på boxen. Det kan forklare brandets position,” siger direktør Martin Rasmussen, Mindshare.
I husstande, hvor Netflix bruges regelmæssigt, bruger man 15 pct. mindre tid dagligt på flow-tv. Flow-tv beskrives som værende de traditionelle tv-kanaler uden mulighed for at selv at bestemme hvad man vil se. Det er dermed tv-kanaler som DR, TV2, TV3 mv.
Læs hele artiklen på MediaWatch (Kræver abonnement)
Nu kan du se endnu en sæson af den populære serie How I Met Your Mother på Netflix Danmark. Det betyder at sæson 1-6 nu er tilgængelig på Netflix.
How I Met Your Mother er en amerikansk komedieserie som havde premiere i 2005 og stadig produceres. Serien fokuserer på hovedpersonen Ted Mosby (Josh Radnor), der fortæller sin børn om de begivenheder der førte til at han mødte deres mor. Man ved ikke hvem moderen er, men hver sæson kommer man tættere på at finde ud af, hvem Ted Mosby i sidste ende gifter sig med.
How I Met Your Mother er gennem årene opnået kultstatus og er blevet nomineret til intet mindre end 24 Emmy-awards og har vundet 6 af dem. Der er lavet 8 sæsoner af How I Met Your Mother og en niende sæson skulle være på vej.
De nye titler er normalt tilgængelige på Netflix i en periode på 1-2 år før de forsvinder og erstattes med nye titler. Hvis en film kun er tilgænglig i en ekstraordinær kort periode, så plejer Netflix at gøre deres kunder opmærksomme på det. Det er som udgangspunkt ikke muligt, at se hvornår film og serier forsvinder på Netflix. For nogle år siden offentliggjorde Netflix datoer hvis en titel ville forsvinde inden for 14 dage. Denne service tilbyder de dog ikke mere. Sandsynligvis fordi, at de gerne vil fjerne fokus fra at film og serier ikke er tilgængelige på Netflix for evigt.
Netflix har netop offentliggjort, at de har erhvervet sig de eksklusive rettigheder til tredje sæson af den amerikanske krimiserie The Killing. Umiddelbart efter at serien er blevet vist på amerikansk TV, vil det dermed være muligt at se serien på Netflix. På nuværende tidspunkt er kun første sæson af The Killing tilgængelig på den danske Netflix, men sæson 2 skulle gerne blive tilføjet indenfor de kommende måneder.
The Killing er en amerikanske udgave af den populære danske dramaserie Forbrydelsen. Sarah Lund er blevet skiftet ud med Sarah Linden som spilles af Mireille Enos. De to første sæsoner tager udgangspunkt i mordet på Rosie Larsen hvorimod tredje sæson vil omhandle en ny mordgåde.
I Danmark vises The Killing på Kanal 5, men den nyeste sæson vil altså kun kunne ses på Netflix. Det er endnu ikke blevet offentliggjort hvornår sæson 3 får premiere.