Netflix har netop annonceret, at tredje og sidste sæson af hit-serien ‘Squid Game’ får premiere den 27. juni.
Det er kun lidt en måned efter at sæson 2 landede på streamingtjenesten.
Den sidste sæson følger atter Gi-Hun (Lee Jung-Jae), der er knust efter at have mistet sin bedste ven i spillet. Fortvivlelsen vokser, da Frontmanden (Lee Byung-hun) manipulerer ham og skjuler sin sande identitet for at styre spillets gang.
Én af de mest ombejlede skuespillere i øjeblikket, ‘The Bear’-stjernen Jeremy Allen White, har fundet sin næste hovedrollen hos Netflix.
Det sker i filmatiseringen af André Acimans novelle ‘Enigma Variations’, som er et biseksuelt romantisk drama.
Aciman er også forfatteren bag ‘Call Me by Your Name’, som blev til en kritikerrost og Oscar-nomineret film i 2017 med Timothée Chalamet og Armie Hammer i hovedrollerne.
Netflix laver et reboot af den amerikanske familieserie ‘Little House on the Prairie’ aka ‘Det lille hus på prærien’ fra 1970’erne.
Det bekræfter streamingtjenesten, som samtidig kan afsløre, at Rebecca Sonnenshine (‘The Boys’, ‘Vampire Diaries’, ‘Archive 81’) bliver showrunner på den nye serie, som fortsat vil tage udgangspunkt i den amerikanske forfatter Laura Ingalls Wilders egne virkelige erindringer.
Den nye ‘Det lille hus på prærien’ forventes at følge Charles, hans kone Caroline og deres døtre Laura og Mary, da de forlader Wisconsin for at slå sig ned i Independence, Kansas.