Streamingtjenesten Netflix har netop løftet sløret for premieredatoen til ‘Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story’, som er det næste kapitel i true crime-antologiserien.
Serien kommer som efterfølger til ‘Monster: The Jeffrey Dahmer Story‘, der havde premiere i 2022 og blev en verdensomspændende streamingsucces.
‘Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story’ kan streames fra den 19. september.
Mens vi venter på at ‘Drengen og hejren’ kommer på Netflix, kan Netflix nu tilføje en anden animeret film produceret af det legendariske japanske animationsstudio Studio Ghibli.
Der er tale om den animeret krigsfilm ‘Grave of the Fireflies’ fra 1988.
Netflix har købt rettighederne til at vise filmen i mere end 190 lande, heriblandt Danmark.
Den Netflix-eksklusive boksekamp mellem internetpersonligheden Jake “El Gallo” Paul og veteranen Mike Tyson blev tidligere på sommeren udsat på ubestemt tid.
Det skete, efter at den 57-årige Mike Tyson blev ramt af mavesår, hvilket tvang ham til at sætte træningen på pause.
Nu har streamingtjenesten dog annonceret, at en ny kampdato er blevet fastsat. Kampklokken vil lyde fredag den 15. november 2024, og opgøret kan streames live på Netflix.
For at skille sig ud skal en spionfilm enten have hæsblæsende actionsekvenser eller et komplekst manuskript, der ikke undervurderer seeren, helst begge dele. Med Mark Wahlberg og Halle Berry i hovedrollerne har Netflix-filmen ‘The Union’ ingen af delene.
Tidligere på året offentliggjorde streaminggiganten Netflix de første detaljer om deres længe ventede serie om den indadvendte detektiv Harry Hole, baseret på Jo Nesbøs internationalt anerkendte kriminalromaner.
Nu har Netflix afsløret i en ny pressemeddelelse, at flere danske skuespillere er blevet tilføjet den allerede imponerende rolleliste i serien, som har fået titlen ‘Harry Hole’ – eller ‘Detective Hole’ på engelsk.
Blandt de nye navne er den internationalt respekterede Jesper Christensen (‘Bænken’, ‘Casino Royale’) og den talentfulde Sonny Lindberg, kendt fra Netflix-serien ‘The Rain‘ og den seneste ‘Nattevagten – Dæmoner går i arv’.