Selvom det var en forholdsvis stille uge på Netflix, så havde streamingtjenesten premiere på flere længe ventede og seværdige titler.
Netflix har normalt premiere på flere end 20 nye film og serier om ugen, men i sidste uge blev det “kun” til 16 tilføjelser.
Se den komplette liste nedenfor.
Ugens største nyhed var den længe ventede premiere på serien ‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’, der har været mere end seks år undervejs. Nu er den endelig landet på streamingtjenesten og selvom vores anmelder ikke er helt oppe at ringe, så er den i hvert fald bedre end spillefilmen fra 2010.
Netflix havde i sidste uge også premiere på alle afsnit af HBO-serien ‘Warrior’, den svenske katastrofefilm ‘Afgrunden’ (læs anmeldelse), dokumentaren ‘Einstein and the Bomb’ (læs anmeldelse), samt en ny sæson af den populære motorsportsserie ‘Formula 1: Drive to Survive’.
Natten til lørdag livestreamede streamingtjenesten også det prestigefyldte film og tv prisuddelingsshow ‘Screen Actors Guild Awards 2024’, som naturligvis kan genses på bagkant hvis ikke man kunne holde sig vågen.
Den kendte tegnefilmserie ‘Avatar: The Last Airbender’ bliver endnu engang fortolket i en stor live action-serie. Den er lidt bedre end den gyselige film fra 2010, men den kan i sidste ende ikke hamle op med den smukke tegnefilmserie.
Tegnefilmserien ‘Avatar: The Last Airbender’ hører til en af de mest populære af slagsen, da den kørte på kanalen Nickelodeon tilbage midt i nullerne. Den fik en stor fanskare i sin sendetid og bliver stadig betragtet som en af de bedste animationsserier, der overhovedet er lavet.
Streamingtjenesten Netflix disker op med en masse nye film, serier, programmer samt sport i marts.
Det er tiltrængt, eftersom det våde og blæsende vejr fortsat er over os, hvilket mest indbyder til indendørs hygge.
I denne artikel har vi samlet et stort overblik over mange af de kommende nyheder, som man kan glæde sig til at streame.
Netflix annoncerer løbende nye premieredatoer, og flere film og serier vil derfor blive tilføjet listen gennem måneden. Husk derfor at vende tilbage til artiklen for opdateringer!
Blandt månedens store filmnyheder finder man fantasy-filmen ‘Damsel’ med ‘Stranger Things’-stjernen Millie Bobby Brown, som tager kampen op mod en ildspyende drage efter at være blevet smidt ned i en grotte.
Adam Sandler er også tilbage på Netflix, denne gang ikke med en falde-på-halen komedie, men med sci-fi-dramaet ‘Spaceman’, som også har Oscar-nominerede Carey Mulligan på rollelisten. I filmen, instrueret af Emmy-vinderen ‘Chernobyl’-skaberen Johan Renck, rejser Adam Sandler ud på en ensom forskningsmission på kanten af solsystemet, hvor han møder en mystisk skabning fra tidernes morgen.
For serieelskere er der også en masse nyt at glæde sig til, herunder alle afsnit af detektivserien ‘Monk’, ‘CSI’, Guy Ritchies ‘The Gentlemen’ samt den længeventede storserie ‘3 Body Problem’.
Netflix har i marts premiere på deres første direkte sportsbegivenhed nogensinde, en tenniskamp mellem veteranen Rafael Nadal og verdens nummer to, Carlos Alcaraz, med kampstart kl. 06 om morgenen den 3. marts. Morgenfriske Netflix-medlemmer skal derfor stå tidligt op.
Det er dermed ingen underdrivelse at sige, at der er en masse ny underholdning på vej til Netflix.
Se de kommende film og serier på Netflix herunder:
Streamingtjenesten Netflix har netop offentliggjort, at spin-off serien ‘Papirhuset: Berlin’, som er baseret på den populære spanske dramaserie ‘Papirhuset’ vendertilbage med nye afsnit.
Sæson 2 er dog ikke lige rundt om hjørnet, da produktionen af den nye sæson først begynder til næste år.