Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Side 43

Genindspilningen ‘Ben-Hur’ kommer snart på Netflix

23/04/2026 | Flixfilm

ben hur netflix

Netflix fortsætter med at tilføje store film til kataloget, og nu er turen kommet til ‘Ben-Hur’ fra 2016, som får premiere på Netflix Danmark den 1. maj.

Filmen er en genindspilning af den berømte film fra 1959 om hævn, tro og tilgivelse, som vandt hele 11 Oscars og i dag regnes som en af de største film nogensinde.

Jack Huston spiller hovedrollen som Judah Ben-Hur, mens Morgan Freeman, Toby Kebbell, Nazanin Boniadi og Ayelet Zurer også medvirker i den storslåede film.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Nyheder » Side 43

Anmeldelse: ‘Stranger Things: Tales From ’85’

23/04/2026 | Flixfilm

Stranger Things Tales From '85 anmeldelse netflix

‘Stranger Things’-universet vender tilbage i en animeret udgave i form af ‘Stranger Things: Tales from ‘85’. Resultatet er en bleg oplevelse der ærligt talt føles unødvendigt til den slidte franchise.

Anmeldt af Michael Larsen.

Franchises dominerer lige lovligt meget, og bedst som man tror at det er slut med en længerevarende serie, så tro om igen! Det er derfor ikke en stor overraskelse at se ‘Stranger Things’ vende tilbage blot få måneder efter den store finale-sæson, der blev pænt modtaget. For allerede sidste år meldte seriens skabere Matt og Ross Duffer ud, at de producerede en animeret spin off-serie med titlen ‘Stranger Things: Tales from ‘85’, og nu er resultatet her klar til at streame i et væk ligesom i de gode gamle ‘Stranger Things’-dage.

Handlingen i ‘Stranger Things: Tales from ‘85’ ligger midt i mellem sæsonerne to og tre. De unge og modige monsterjægere Mike, Dustin, Lucas og alle de andre prøver at opklare mystiske angreb fra monstre, der går efter tilfældige mennesker. Man får som publikum bedst ud af denne her nye serie ved at have set i de omtalte sæsoner. For ellers giver det her ikke mening, idet der ikke bliver taget højde for nye publikummer, der måske har lyst til at stifte bekendtskab med ungerne fra byen Hawkins.

Stranger Things Tales from 85 RemindTeaserStill 4

Duffer-brødrenes koncept med tegnefilmserien er at efterligne den type af serier, der prægede lørdag formiddag på tv dengang tilbage i firserne. Altså serier som eksempelvis ‘He-Man and the Masters of the Universe’, ‘Scooby-Doo’ og ‘The Real Ghostbusters’. De serier blev virkeliggjort med begrænsede budgetter, hvilket også betød et begrænset udtryk med gentagne animationer og overgearet stemmeskuespil.

Men når det er sagt, så har skaberne også gået efter at bruge det meget benyttede udtryk indenfor computeranimation som man har set det i de utrolige flotte ‘Spider-Verse’-film og den spektakulære serie ‘Arcane’.

Med de nævnte inspirationskilder fra datidens tegnefilm-marked så havde det været så oplagt at gå hele vejen på retro-ruten ved at lave serien på ægte lavbudget-måde og være frisk på den måde. I stedet får man her en stil, der føles som en uoriginal kopi af nutidens dominerende udtryk, som i sig selv er ved at kede en ihjel. Computeranimation-udtryk nu om dagene trænger til et innovativt spark bagi, så der kan blive eksperimenteret på ny igen.

TalesFrom85 EW 001 final

Det er ikke de samme skuespillere, der vender tilbage til deres vante roller, hvilket måske godt kan skabe en distance til de gamle fans, men det ville også være mærkeligt at høre det tidligere cast med nu dybe stemmer der ikke matcher til de unge animerede unger. Det nye cast gør deres bedste, men ikke alle lyder lige så charmerende i deres roller og virker ironisk nok som parodier – især Dustin!

Den gennemgående historie kan ikke undgå at vise noget man som fan ikke har set før, og handlingen synes bare at køre i cirkler uden at der sker noget nyt. Det er i sidste ende en ret unødvendig prequel af en art, der føles som at se en serie af uønskede fodnoter.

Man skal man andre ord være en meget stor fan af ‘Stranger Things’, hvis man er interesseret i at se de elskede figurer som animation. For dem vil ‘Stranger Things: Tales from ‘85’ være et kærkomment gensyn, men ærligt talt så burde franchisen have sluttet endegyldigt efter selve hovedserien. Men vi lever i en tid, hvor franchises ikke må dø uanset hvad og skal malkes ihjel som en forsvarsløs ko, og det er ret latterligt at se på. Kom videre!

Se ‘Stranger Things: Tales From ’85‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.


Flixfilm » Nyheder » Side 43

‘Beetlejuice Beetlejuice’ kan snart streames på Netflix Danmark

22/04/2026 | Flixfilm

beetlejuice beetlejuice netflix

Den imødesete efterfølger ‘Beetlejuice Beetlejuice’ fra 2024 lander på Netflix Danmark den 28. april.

Det har streamingtjenesten netop afsløret.

Den nye film er en direkte opfølger til kultklassikeren ‘Beetlejuice’ fra 1988 og byder endnu engang på et skævt, mørkt og humoristisk univers skabt af Tim Burton.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 43

‘Wednesday’ sæson 3: Første billede afslører internationalt twist

22/04/2026 | Flixfilm

Wednesday.jpeg

Netflix har løftet sløret for første billede fra ‘Wednesday’ sæson 3, og denne gang rykker historien ud i verden.

På billedet, som kan ses øverst i artiklen, ses Jenna Ortega som Wednesday stående ved en motorcykel under Eiffeltårnet i Paris med sit ikoniske, følelsesløse blik og et mystisk stykke papir i hånden.

Ved siden af hende sidder Thing, den levende hånd spillet af Victor Dorobantu.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 43

Den udskældte ‘Joker: Folie à Deux’ kommer på Netflix

21/04/2026 | Flixfilm

Joker Folie à Deux

En af de mest omdiskuterede og udskældte film fra 2024 er på vej til Netflix.

Streamingtjenesten har nemlig annonceret, at ‘Joker: Folie à Deux’ får premiere på Netflix Danmark den 28. april.

Filmen er efterfølgeren til megasuccesen ‘Joker’ fra 2019, men hvor den første film blev hyldet af både anmeldere og publikum, har opfølgeren fået en langt mere kølig modtagelse.

Læs hele artiklen…