Selvom solen og de behagelige temperaturer så småt er begyndt at melde deres ankomst, så byder Netflix på en masse nye film og serier for dem, som fortrækker indendørs underholdning. I denne artikel kan du finde et udpluk af de nyheder, som får premiere på streamingtjenesten i løbet af maj 2017.
Man kan blandt glæde sig til den længeventede femte sæson af ‘House of Cards,’ som endelig får premiere efter godt 13 måneders venten. Den danske skuespiller Lars Mikkelsen er atter en gang med i serien som den russiske præsident Viktor Petrov og det bliver spændende at se hvilke udfordringer Frank Underwood må håndtere i den nye sæson. Alle afsnit af ‘House of Cards’ sæson 5 kan ses med det samme fra den 30. maj.
Det er også i maj, at Netflix kan løfte sløret for deres næste storfilm; den satiriske krigsfilm ‘War Machine’ med Brad Pitt i hovedrollen, som handler om en karismatisk general der som en anden berømthed fik tildelt kommandoen over NATOs styrker i Afghanistan blot for at blive pillet ned af en journalists afsløringer.
Ovenstående er det gennemgående spørgsmål i ‘The Keepers,’ som er en ny true-crime-serie på 7 episoder fra folkene bag ‘Making a Murderer’ og ‘Amanda Knox’.
Nedenfor kan du se en trailer til ‘The Keepers,’ som har eksklusiv premiere den 19. maj 2017.
Instruktøren Ryan White (The Case Against 8, Good Ol’ Freda) har skabt den medrivende dokumentar-serie om det uopklarede mord på en nonnen Cathy Cesnik fra Baltimore og den smerte og de hemmeligheder, der stadig hænger i luften næsten fem årtier efter hendes død.
100 millioner mennesker fordelt over 190 lande har abonnement til streamingtjenesten Netflix inden den kommende weekend er omme.
Det meddeler Netflix i deres kvartalsregnskab, som blev fremlagt forleden.
I kvartalsregnskabet fremgår det at streamingtjenesten havde lige under 99 millioner medlemmer ved deadline, men Reed Hastings, direktør hos Netflix, forsikrede at streamingtjenesten vil runde de 100 millioner inden for få dage.
USA og hjemmemarkedet er stadig størst for Netflix, men den internationale gruppe af medlemmer vokser stødt og er nu på 47,9 millioner. Dermed forventes det at antallet af internationale kunder vil overstige det amerikanske marked ved næste regnskabsfremlæggelse.
Den originale animationsserie fra Netflix; ‘F Is For Family’ vender tilbage med nye afsnit den 30. maj 2017.
Det oplyser den amerikanske komiker og seriens skaber Bill Burr på Twitter. Premieredatoen bekræftes af Netflix som ligeledes har udsendt en kort video med klip fra den nye sæson. Klippet kan ses nederst i artiklen.
‘F Is For Family’ sæson 2 bliver på i alt 10 episoder – hvilket er 4 episoder mere end det var tilfældet med sæson 1.
Serien følger familien Murphy gennem de glade 1970’ere – dengang man havde lov til at slå børn, ryge indenfor og medbringe skarpladte våben på flyveturen.
Streamingtjenesten Netflix har netop offenliggjort at tredje og sidste sæson af den anmelderrost serie ‘Bloodline’ får premiere den fredag den 26. maj 2017.
Det oplyser Netflix i et klip på Youtube, som også giver et smugkig på den kommende sæson 3. Klippet kan ses nederst i artiklen.
Netflix annoncerede sidste år, at de har valgt at trække stikket på serien efter sæson 3 – noget tidligere end forventet, da skaberne af ‘Bloodline’ tidligere har udtalt, at de har materiale nok til fem eller seks sæsoner af dramaserien.
Til trods for den overraskende aflysning af yderligere sæsoner, så skulle tredje sæson gerne slutte serien af på en ordentlig måde og afrunde historien, således man ikke står tilbage med ubesvarede spørgsmål og cliff-hangers.