Den 20. maj har streamingtjenesten Netflix premiere på den post-apokalyptiske anime-film ‘Blame!’, som er skabt af de samme animatorer bag ‘Knights of Sidonia’ og ‘AJIN: Demi-Human’, som ligeledes kan ses på Netflix Danmark.
I denne originale animefilm vandrer en mystisk enspænder med et kraftigt våben gennem en dystopisk og farlig verden, som er omgivet af Megastructures og cyborgs. Hans mission? At redde menneskeheden.
Nederst i artiklen kan du se den visuelt imponerende trailer til ‘Blame!’.
Mester-instruktøren David Fincher, som var med til at kickstarte produktionen af Netflix-serier med ‘House of Cards’, er snart tilbage med storserien ‘Mindhunter’, der følger drabsafdelingen hos FBI i 1970’erne.
Streamingtjenesten har netop offentliggjort en teaser, som kan ses nedenfor, og premieredatoen, der er sat til oktober 2017.
‘Mindhunter’ er baseret på Mind Hunter: Inside the FBI’s Elite Serial Crime Unit af John Douglas og Mark Olshank. Forfatteren Douglas arbejdede i mange år hos FBI hvor han jagtede nogen af de mest berygtede og kendte seriemordere og voldtægtsforbrydere ved at udvikle personlighedsprofiler således han kunne fange dem.
For at kunne udvikle disse profiler interviewede og studerede Douglas mange seriemordere gennem sin 25-årige lange karriere, heriblandt James Earl Ray, Ted Bundy og Charles Manson.
Til vinter 2017 har Netflix premiere på deres første originale serie på tysk. Serien hedder ‘Dark’ og byder på gys, gru og mystik, der vækker minder fra ‘Stranger Things’.
Streamingtjenesten har netop frigivet først klip fra serien, som kan ses nederst i artiklen.
I ‘Dark’ forsvinder to unge børn under mystiske omstændigheder fra en tysk by, hvilket fører til at dobbeltliv og brudet forhold hos fire uafhængige familier afsløres.
Louis Hofmann, Oliver Masucci, Jördis Triebel, Maja Schöne, Sebastian Rudolph, Anatole Taubman, Mark Waschke m.fl medvirker i serien, som er lavet af Helmer Baran bo Odar og Jantje Friese, som tidligere har samarbejdet på ‘Who Am I – No System is Safe’.
Netflix arbejder hele tiden på at gøre streaming-oplevelsen bedre på mobiltelefoner således man kan se film og serier i høj kvalitet selvom internetforbindelsen ikke er på sit højeste.
Men ikke nok det; Netflix tester i øjeblikket HDR (High Dynamic Range) teknologien, som giver giver bedre billedkvalitet, på udvalget håndholdte enheder.
Det afslørede Reed Hastings, direktør hos Netflix, på Mobile World Congress (MWC) forleden, ifølge The Economic Times.
– “Vi vil starte med LG G6 mobilerne, som understøtter både Dolby Vision og HDR-10, hvorefter Netflix vil begynde at understøtte HDR på flere mobiltelefoner,” udtalte Hastings.
Streamingtjenesten Netflix har netop offentliggjort første teaser-trailer og premieredato for den kulsorte krigsfortælling ‘War Machine,’ som har Brad Pitt, Tilda Swinton, Ben Kingsley m.fl. på rollelisten.
Find traileren nederst i artiklen og se ‘War Machine’ på Netflix Danmark den 26. maj.
‘War Machine’ fortæller historien om en amerikansk generals storhed og fald som delvis realisme og delvis brutal parodi – og øger bekymringen for, præcis hvor grænsen mellem dette går i dag. Han leverer et absurd syn på en født leders ultra-selvsikre march lige lukt ind i galskabens mørke.
Kernen i historien er Brad Pitts gengivelse af en de mest omdiskuterede krigsfigurer i en generation: den succesfulde, karismatiske firestjernede general Stanley McChrystal, der som en anden berømthed fik tildelt kommandoen over NATOs styrker i Afghanistan blot for at blive pillet ned af en journalists afsløringer.