Sidste år havde første del af The Get Down sæson 1 premiere på Netflix Danmark og nu kan streamingtjenesten annoncere, at anden og sidste del kan ses fra den 7. april.
Det oplyser Netflix i en video på Youtube, som kan ses nederst i artiklen.
Årsagen til at første sæson af The Get Down er blevet splittet op i to dele, skal bl.a. findes i skiftende showrunners, samt seriens produktionsomkostninger, som nærmer sig $120 millioner og allerede er blevet overskredet flere gange. Det skriver The Variety.
Det høje budget gør ligeledes serien til en af de dyreste fra Netflix nogensinde – umiddelbart kun toppet af det historiske drama The Crown.
The Get Down er et musik-drevet drama lavet af den Oscar-nominerede instruktør Baz Luhrmann, som blander disko, punk og hiphop i en fortælling om en gruppe unge i New York i de sene 1970’ere. Byen er nærmest i forfald og på kanten af konkurs, mens de unge ingen steder her at tage hen, derfor opsøger de venskab, oplevelser og musikken, som er deres fælles interesse.
I denne artikel kan du se et udpluk af de film og serier som har premiere på Netflix Danmark i løbet af marts 2017.
Glæd dig blandt andet til den nye Netflix-serie ’13 Reasons of Why’, som er baseret på bogen af samme navn. Her er sidste års Oscar-vinder for bedste film Tom McCarthy og Selena Gomez gået sammen om at filmatisere historien om en ung pige, der begår selvmord efter angiveligt at være blevet mobbet af klassekammeraterne.
Netflix har også eksklusiv premiere på sci-fi-filmen ‘The Discovery’ hvor Robert Redford, Jason Segel og Rooney Mara lever i en verden hvor videnskaben har bevist, at der er et liv efter døden, og millioner af mennesker er derfor begyndt at tage deres eget liv.
Herudover er der naturligvis også premiere på Marvel’s Iron Fist, som er sidste enkeltstående kapitel inden superheltene samles i den kommende serie ‘The Defenders’ hvor Daredevil, Jessica Jones, Luke Cage og Iron Fist sammen vil tage kampen op mod den ultimative skurk (Sigourney Weaver).
Den 10. marts har streamingtjenesten Netflix premiere på tredje sæson af den amerikanske psykologiske drama-serie Bates Motel, som er løst baseret på Alfred Hitchcocks ‘Psycho’ fra 1960.
Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.
Bates Motel sæson 3 har også været længe ventet af de danske Netflix-medlemmer, da det er næsten to år siden at sæson 2 havde premiere på film- og serietjenesten.
Anden sæson Bates Motel havde premiere på Netflix Danmark d. 1. april, 2015.
I serien følger man Norma Bates (Vera Farmiga), der køber et gammelt motel i den fiktive by White Pine Bay i Oregon i 2000’erne, hvor hun vil starte et nyt liv sammen med sønnen Norman (Freddie Highmore).
Netflix har netop offentliggjort en ny featurette-/teaser-video fra Marvel’s Iron Fist med titlen “I Am Danny”, som viser, hvad vi kan glæde os til i den fjerde Marvel-serie i rækken fra Netflix samt et interview med Finn Jones, der spiller Danny Rand.
Se klippet nederst i artiklen.
I Marvel’s Iron Fist møder vi milliardæren Danny Rand (Finn Jones), der, efter adskillige år, er vendt hjem til New York for at genfinde sin fortid og genoptage kampen mod de kriminelle kræfter, der belaster byen. Med sine Kung-Fu-evner og næver af stål er Danny Rand klar til at tage kampen op mod New Yorks kriminelle.
På rollelisten finder man Finn Jones, som den hårdtslående Iron Fist, mens også Jessica Henwick (Colleen Wing), Jessica Stroup (Joy Meachum), Tom Pelphrey (Ward Meachum), David Wenham (Harold Meachum), og Rosario Dawson (Claire Temple) medvirker.
Den anerkendte instruktør Martin Scorsese har samlet vennerne bestående af Robert De Niro, Al Pacino, Joe Pesci, Bobby Cannavale og Harvey Keitel til den nye film ‘The Irishman’, der får eksklusiv premiere på streamingtjenesten Netflix i 2018.
Det skriver de amerikanske medier Deadline og Variety.
‘The Irishman’ er baseret på virkelige hændelser, som beskrevet i bogen ‘I Heard You Paint Houses’ af Charles Brandt i 2004, som følger gangster-lejemorderen Frank “The Irishman” Sheeran, der var involveret i det angivelige mord på Jimmy Hoffa, som forsvandt i 1976 og aldrig er blevet fundet.
Frank Sheeran fortalte sin ven Charles Brandt om mordet på Jimmy Hoffa kort før sin død i 2003.