Her kan du se et udpluk af de film og serier, som får premiere på Netflix Danmark i løbet af august. Det er som nævnt et udpluk og du kan derfor forvente mange flere nyheder på streamingtjenesten i løbet af måneden.
I august kan du bl.a. se første sæson af den nye Netflix-serie The Get Down, som er skabt af den anerkendte Baz Luhrmann (Moulin Rouge, The Great Gatsby). The Get Down er den Oscar-nominerede instruktørs første tv-serie nogensinde og hans første musik-drevne produktion siden den Oscar-vindende film Moulin Rouge fra 2001. The Get Down kan ses eksklusivt på Netflix.
Herudover kan du se frem til krimidramaet Black Mass med Johnny Depp og Benedict Cumberbatch, sci-fi-eventyret Cowboys & Aliens med Daniel Craig og Harrison Ford, samt det store og endelige actionbrag i The Hobbit: The Battle of the Five Armies, som afslutter sagaen om Hobbitten.
Det er kun få dage siden, at BoJack Horseman sæson 3 havde premiere på Netflix Danmark, men nu kan streamingtjenesten allerede afsløre, at der også kommer en sæson 4 med den fordrukne hest.
Der er ingen oplysninger om hvornår den nye sæson kommer på Netflix, men det bør nok ikke forventes, at den bliver tilgængelig før om et års tid, da Netflix normalt frigiver en ny sæson årligt.
Årsagen til at streamingtjenesten Netflix vælger at forny serien med en ny sæson er sandsynligvis på grund af gode seertal, men også at serien roses fra mange sider. Flere kritikere har blandt andet udråbt sæson 3 til at være blandt det bedste, som de har set i år.
Pokémon er i øjeblikket alle steder! Man kan nærmest ikke åbne en hjemmeside hos et respekteret nyhedsmedie uden at der dukker en Pokémon relateret artikel frem. Forstår du dig ikke på Pokémon og gerne vil vide mere om det fantasifulde univers, så guider vi dig i denne artikel seks væsentlige afsnit, som du kan se på Netflix.
På Netflix Danmark finder du tv-serien Pokémon: Indigo League, hvilket er den første sæson, hvor både den 10-årige Ash Ketchum får sin første Pokémon; den famøse Pikachu, eller prøver at fange en spøgelsesligende Pokémon.
Herunder kan du se listen over de seks betydelige afsnit, som er lavet med input fra Vulture og TVLine;
Snart har streamingtjenesten Netflix premiere på anden sæson af den spansk/amerikanske serie Narcos, der omhandler berygtede narkobaron Pablo Escobar og modbydelige narkokrige som rasede i Colombia i 1980-90’erne. I den forbindelse har filmtjenesten netop udsendt en ny trailer, som kan ses nederst i artiklen. Alle episoder af Narcos sæson 2 kan ses på Netflix Danmark fra 2. september.
I den nye sæson af Narcos fortsætter menneskejagten på Pablo Escobar og hans narkokartel efter han i slutningen af første sæson undslap fra fængslet – som han i øvrigt selv havde bygget. Hvis man kender historien ved man allerede hvad der herefter sker, men ellers bør man nok holde sig fra Wikipedia hvis man vil overraskes.
Narcos viste sig at blive et relativt stort hit for Netflix og streamingtjenesten har tilmed udtalt, at Narcos sæson 1 er blevet set af ligeså mange – hvis ikke flere – som Game of Thrones. Trods seriens popularitet er det usikkert om der kommer flere sæsoner, da historien om Pablo Escobar som bekendt synger på sidste vers. I så fald må andre narkobaroner komme i centrum i fremtidige sæsoner.