Fuller House, som er den nye udgave af Full House (Hænderne Fulde), der netop har haft premiere på Netflix Danmark, vender tilbage til streamingtjenesten til næste år, for Netflix har nemlig besluttet at lave en sæson 2. Det afslører filmtjenesten på Twitter.
Efterfølgeren Fuller House – på dansk; Hænderne Endnu Mere Fulde – har generelt ikke fået særlig gode anmeldelser, men fans af den gamle serie lader alligevel til at være glade for den nye udgave, som mange anser for at have samme magi og stemning som den originale serie fra 90’erne.
Det lyder umiddelbart ikke underligt, da det er samme kulisser og skuespillere – bortset fra Mary-Kate og Ashley Olsen – som medvirker i Fuller House.
Den amerikanske instruktør Tom McCarthy vandt forleden Oscars for årets bedste film og manuskript for det autentiske drama Spotlight om en gruppe journalister, der falder over en ubehagelig sandhed om den katolske kirke. Nu kan Netflix imidlertid annoncere, at Tom McCarthy vil instruere de to første episoder af den kommende Netflix-serie; 13 Reasons Why, som også produceres af den verdensberømte sanger Selena Gomez.
Selena Gomez og hendes produktionsselskab købte rettighederne til at filmatisere bogen efter at have læst den tilbage i 2010. Derfor vil Selena Gomez være producer på 13 Reasons Why, men hun vil dog ikke selv medvirke i serien.
Foruden Spotlight, har Tom McCarthy også instrueret bl.a. The Cobbler og The Visitor, mens han ligeledes har en aktiv karriere som skuespiller hvor han har medvirket i alt fra Meet the Parents til Michael Clayton fra 2007.
Streamingtjenesten Netflix havde i sidste uge premiere på deres seneste film-satsning Crouching Tiger, Hidden Dragon: Sword of Destiny, som er efterfølgeren til Ang Lee’s Oscar-belønnet film fra 2000; Crouching Tiger, Hidden Dragon.
Det var også i sidste uge, at Netflix havde premiere på deres stort imødesete genoplivning af tv-klassiskeren Full House (Hænderne Fulde), som nu har børnene og deres børn som omdrejningspunkt, hvilket betyder at titlen på den nye udgave er blevet udvidet til Fuller House (Hænderne Endnu Mere Fulde). Alle de velkendte skuespillere er med i den nye version, så hvis man ønsker sig et gensyn med Familien Tanner, så gælder det bare om at tænde op for Netflix.
Herunder kan du se de øvrige nyheder, der kom på Netflix i sidste uge;
Det amerikanske medie Deadline mener at vide, at den engelske skuespiller Finn Jones, som kendes for rollen Loras Tyrell i HBO-serien Game of Thrones, får hovedrollen i den nye superhelte-serie fra Netflix og Marvel; Iron Fist.
Netflix har endnu ikke kommenteret på oplysningerne, men de amerikanske medier plejer at have kilderne i orden og derfor forventes der ikke, at gå mange timer før Netflix bekræfter oplysningerne.
Serien om Iron Fist er den sidste enkeltstående superhelte-serie i rækken i aftalen mellem Netflix og Marvel. De tidligere serier er Daredevil, Jessica Jones og Luke Cage, som dog endnu ikke har haft premiere – og der er iøvrigt ikke offentliggjort en premieredato endnu.
Det er dog ikke helt slut med superhelte efter Iron Fist serien, da der også kommer en The Defenders-serie, som samler alle superheltene – Daredevil, Jessica Jones, Luke Cage, Iron Fist – i én og samme serie.
Marts-måned er i særdeleshed tilegnet Netflix, da streamingtjenesten har premiere på en masse ny underholdning og nye afsnit af nogle af de mest populære serier. Nedenfor kan du se et udpluk af de kommende film og serier, der bliver tilføjet til Netflix Danmark i løbet af marts.
Glæd dig blandt andet til helt nye afsnit af House of Cards og superhelte-serien Daredevil. Disse to serier er blandt de mest populære serier streamingtjenesten har at byde på og derfor vil det sikkert glæde en masse Netflix-medlemmer, at der ny kommer nye episoder. Netflix har også premiere på den helt nye serie Flaked med Will Arnett, samt filmen Pee-Wee’s Big Holiday.
Børnene bliver heller ikke snydt, da der kommer nye afsnit af både Popples, Dinotrux, The Mr. Peaboy & Sherman Show og Veggietales In the House. Alle serier, der udelukkende kan ses på streamingtjenesten Netflix.
Herudover byder Netflix Danmark på en masse andre nyheder, som kan ses herunder;