I sidste måned kunne streamingtjenesten Netflix annoncere, at den populære tv-serie Gilmore Girls, som oprindelig sluttede i 2007, vender tilbage med helt nye afsnit. Nu kan Netflix imidlertid afsløre flere informationer om de nye afsnit og sætte navne på flere af de tilbagevendende skuespillere.
Der har været tvivl om hvorvidt Gilmore Girls ville vende tilbage på Netflix som film i stedet for serie, men nu kan Netflix offentliggøre, at der kommer i alt fire nye episoder med hver en varighed på 90 minutter.
Der er lagt op til en regulær gensynsfest, da stort set alle de oprindelige skuespillere vender tilbage i deres gamle roller og Netflix kan nu annoncere, at også Milo Ventimiglia (Gotham), Matt Czuchry (The Good Wife), Liza Weil (How To Get Away With Murder) og Yanic Truesdale (Rumours) vil medvirke i de nye afsnit. Dette er foruden de allerede annoncerede skuespillere; Lauren Graham (Parenthood), Alexis Bledel (The Sisterhood of the Traveling Pants), Scott Patterson (Saw V), Kelly Bishop (The Good Wife), Keiko Agena (Transformers: Dark of the Moon) og Sean Gunn (Guardians of the Galaxy).
Den finurlige komedieserie Master of None vender tilbage på Netflix til næste år, da streamingtjenesten og skaberen Aziz Ansari har besluttet at lave en sæson 2. Det bekræftes af manden selv i et tweet, som kan ses nederst i artiklen.
Komikeren Aziz Ansari, som både har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen, har fået et regulært gennembrud med Master of None, der er blevet rost til skyerne af utallige medier. Der har længe været spekulationer om der ville komme en sæson 2, men eftersom handlingen er baseret på Aziz Ansari’s egne oplevelser, har det været usikkert om der var nok materiale til endnu en sæson. Selv hans egne forældre medvirker i Master of None.
Flere brugere har de seneste dage informeret os om, at der i øjeblikket er en spam-mail i omløb, som ved første øjekast godt kunne ligne at komme fra streamingtjenesten Netflix. Dette er dog ikke tilfældet.
I mailen, som udgiver sig for at være fra Netflix, bedes medlemmer om at opdatere deres betalingsoplysninger, da Netflix angiveligt har problemer med at fakturere for den aktuelle måned. Herefter henvises man til et suspekt link hvor man kan indtaste sine betalingsoplysninger.
Vi vil dog kraftigt advare imod, at man gør som mailen beskriver, da det ikke er en officiel mail fra Netflix – til trods for at det umiddelbart godt kan ligne. Mailen afsendes fra en suspekt adresse og linket henviser til en mistænkelig hjemmeside.
Den 11. marts har streamingtjenesten Netflix premiere på den ny komedieserie Flaked med Will Arnett (Arrested Development, BoJack Horseman) i hovedrollen. Serien er på 8 episoder og nederst i artiklen, kan du se første trailer fra Flaked.
Flaked er en skarp, hverdagsrealistisk komedie om Chip, en højt respekteret person i selvtilstrækkelige Venice, Californien, som falder for sin bedste vens kærlighedsinteresse. Inden længe begynder spindet af halve sandheder og løgne, som underbygger hans image og omdømme, at falde fra hinanden. Will Arnett spiller Chip, en mand som gør sit bedste for at holde sig på forkant med sine egne løgne.
Det er Mitch Hurwitz, skaberen af serien Arrested Development, som har været med til at udvikle serien i samarbejde med den amerikanske skuespiller og hovedrolleindehaver i serien; Will Arnett.
Streamingtjenesten Netflix kan nu offentliggøre, at tjenesten har indgået aftale med Sony/ATV Music Publishing om verdensomspændende rettigheder til The Beatles’ bagkatalog. Det kommer til at folde sig ud i den helt nye animerede børneserie Beat Bugs, som indeholder nogle af de mest kendte Beatles-sange, der flettes ind i fortællingen afsnit efter afsnit. Beat Bugs får premiere til august 2016 – eksklusivt på Netflix. Se trailer nederst i artiklen.
Serien indeholder nogle af de mest kendte Beatles-sange, som bliver flettet ind i fortællingen afsnit for afsnit. Eddie Vedder, P!nk, James Bay, Sia, The Shins, Of Monters and Men, Chris Cornell, Regina Spektor, James Corden og Birdy giver hver deres fortolkning af ikoniske Beatles-sange i serien. I løbet af de kommende måneder forventes det, at man kan annoncere flere kunstnere, der tilknyttes projektet. Blandt de sange, som bliver fortolket, er Help!, All You Need Is Love, Come Together, Penny Lane, Yellow Submarine, Lucy In the Sky with Diamonds, Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band og Magical Mystery Tour.