Fra skaberne af Gomorrah kommer en helt ny dramaserie om organiseret kriminalitet i Italien på streamingtjenesten Netflix. Suburra, som serien hedder, bliver på 10 episoder og den har premiere i 2017.
Suburra er en fængslende historie, der involverer politik, Vatikanet, mafiaen, korruption, hvidvaskning af penge, narkotika og prostitution.
Inden seriens premiere indledes den af filmen Suburra, der er instrueret af Stefano Sollima (Gomorrah, A.C.A.B, Romanzo Criminale). Filmen får premiere i biograferne i Italien senere på måneden og kommer på Netflix snarest muligt.
Forleden kunne Netflix afsløre, at de har indgået et samarbejde med legetøjsfabrikanten LEGO om to nye animationsserier baseret på det populære legetøj; LEGO Bionicle og LEGO Friends. Nu kan Netflix så annoncere yderlige fem nye serier for børn, hvilket bringer det antallet af eksklusive børneserier fra Netflix op over 35.
Netflix udvider udvalget til de lidt ældre børn og teenagerne med DreamWorks Animation’s Dawn of the Croods, en forgænger til den populære film med verdens første, sjove familie, The Croods. Hertil kommer live showet Lost & Found Music Studios, hvor dagen både kan byde på hjertesorger eller det næste store hit. Er man til fart over feltet, vil den sjove stop-motion action-komedie Buddy Thunderstruck være lige i skabet. Glitter Force, som er inspireret af japansk animation, tilslutter sig rækken af titler på Netflix med stærke piger i hovedrollen. Og sidst men ikke mindst kan Netflix præsentere sin første originale animerede serie, der er produceret i Latinamerika, nemlig Las Leyendas (The Legends). Serien er baseret på den succesfulde børnefilmstrilogi fra det mexicanske animationsstudie, Anima Estudios.
Her kan du finde en liste over alle de film og serier, som blev tilføjet til Netflix Danmark i sidste uge. Blandt nyheder finder man den stjernspækket sci-fi-film Interstellar fra 2014, hvor en gruppe forskere og astronauter drager ud i rummet for at finde en beboelig planet. Også den prisbelønnede Lee Daniels’ The Butler, klassikeren Coming to America og komedien 50 First Dates er blandt nyhederne på Netflix.
Foruden en lang række nye film er der også blevet tilføjet et par nye serier, heriblandt fantasy-serien Reign og Scream, som er en ny serie baseret på de originale gyser-film af samme navn fra 1990’erne. Den britiske krimiserie Black Mirror er desuden også kommet på Netflix. Det er kun få dage siden at Netflix annoncerede at de har købt de eksklusive rettigheder til serien og tilmed vil lave en sæson 3. De to første sæsoner kan nu ses på Netflix, mens den tredje forventes at få premiere til næste år.
Herunder kan du se alle de nye film og serier på Netflix;
Netflix kan nu afsløre, at syvende og sidste sæson af den amerikanske krimiserie Sons of Anarchy (SoA) får premiere på streamingtjenesten d. 1. november. Det meddeler Netflix på deres hjemmeside.
Mærk adrenalinen i den nervepirrende sidste sæson af historien om de fredløse bikere, hvor Jackson “Jax” Teller (Charlie Hunnam) leder motorcykelklubben SAMCRO (Anarchy Motorcycle Club, Redwood Original) ud på et hævntogt hvor tingene for alvor er spidset til. Gaderne flyder med blod, når skiftende alliancer og fatale fejl fører til kaos, og det eneste tilbageværende spørgsmål er, hvem der overlever og hvem der dør i det endelige opgør.
Netflix har i dag premiere på den nye tv-serie Scream, som er baseret gyserfilmen af samme navn fra 1996. Hele første sæson på 10 episoder kan nu findes på streamingtjenesten.
Scream-serien er over sommeren blevet vist på MTV og har generelt modtaget fin kritik fra både fans og anmeldere, der var begejstret for at se den legesyge maskemorder i aktion igen, som endnu engang går efter uskyldige teenagere.
Konceptet for tv-serien er dermed det samme som i den oprindelige film, dog er en del af setuppet blevet opdateret og tilpasset de moderne tider. Nu er det ikke længere en fastnettelefon som morderen ringer op til, men en mobiltelefon. Udgangspunktet for serien er da også onlinemobning.