Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Side 1036

Danske Netflix-medlemmer betaler mest

02/09/2015 | Flixfilm

netflix danmark logoDet kommer måske ikke som den store overraskelse når man tager det generelle prisniveau i betragtning, men danskerne betaler mere end nogen andre for at få adgang til streamingtjenesten Netflix.

Det er det amerikanske online magasin Quartz, der har sammenlignet abonnementspriserne i alle de lande hvor Netflix er tilgængelig. Denne undersøgelse viser, at Danmark med en pris på omkring 15 USD om måneden, hvilket svare til ca. 100 danske kroner. Hvorledes Quartz komme frem til dette beløb, vides dog ikke, da det som bekendt koste 89 kr at have Netflix i Danmark. Siden undersøgelsen blev lavet er den amerikanske dollarskurs dog faldet, men Danmark er sammen med Norge stadig de dyreste Netflix-lande.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Nyheder » Side 1036

Nu på Netflix: Teen Wolf sæson 4

01/09/2015 | Flixfilm

Teen_wolf_netflix danmarkNetflix har netop tilføjet nye afsnit af den amerikanske ungdomsserie Teen Wolf til deres streamingtjeneste. Hele sæson 4 af Teen Wolf kan dermed ses på Netflix Danmark, samt de tre første sæsoner.

Teen Wolf handler om den unge gymnasieelev Scott McCall, der mest af alt er en outsider, som passer sig selv. Scotts liv ændrer sig dog dramatisk da han blive bidt af en varulv og derefter selv bliver til en. Han må derfor håndtere sin nye problematiske indentitet samtidig med at han prøver at leve op til det normale teenageliv og fastholde venskabet med sin menneskelige ven; Stiles. Det er dog ikke kun skolelivet, der volder problemer, da mytiske og kraftigere varulve dukker op for at tage kampen mod Scott.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 1036

Netflix dropper populær filmaftale og satser på egne film

31/08/2015 | Flixfilm

I en bemærkelsesværdig og ærlig artikel har Netflix annonceret, at de har valgt ikke at forny en aftale med det amerikanske filmselskab Epix, som sikrede streamingtjenesten rettigheder til populære film som Hunger Games: Catching Fire, World War Z, Interstellar og Transformers: Age of Extinction.

Beslutningen rammer i første omgang ikke de danske Netflix-medlemmer da aftalen kun omfatter det amerikanske marked, men den markerer et holdningsskifte hos streamingtjenesten Netflix, som meget vel kan blive aktuelt i de øvrige Netflix-lande.

Tidligere på året udtalte Netflix, at de fremover vil sikre, at de samme film og serier vil være tilgængelige i alle lande, uanset om man befinder sig i USA, Tyskland eller Danmark. Det er denne holdning samt et ønske om eksklusivt indhold, som nu betyder, at Netflix dropper en populær filmaftale. Netflix har øjensynligt ikke kunne indgå en verdensomspændende aftale og skriver hertil, at filmene også fremover ville kunne ses hos andre streamingtjenester og tv-kanaler og det dermed ikke vil være eksklusivt indhold for Netflix.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 1036

Nyt på Netflix (Uge 35)

31/08/2015 | Flixfilm

22132675I sidste uge kom disse film og serier på Netflix Danmark:

Downton Abbey (Nye afsnit)
From Dusk Till Dawn: The Series (Nye afsnit)
Grace Unplugged
Narcos (Ny serie)
Penguins of Madagascar: The Movie
Saving Mr. Banks
To Kill a Mockingbird

Blandt nyhederne finder man den nye Netflix-serie Narcos, der fortæller den fascinerende historie om USA og Colombias forsøg på at bekæmpe den berygtede Pablo Escobar og Medellin-kartellet i 1980’erne, samt den store indsats fra de forskellige politi- og efterforsknings-styrker, som prøver at få kontrollen med den brutale og blodige konflikt. Herudover er der også kommet nye afsnit af Downton Abbey samt From Dusk Till Dawn sæson 2. Bemærk venligst, at der kommer ét nyt afsnit af From Dusk Till Dawn hver uge. Helle sæson 2 er således ikke tilgængelig med det samme. Der kommer en ny episode hver onsdag.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Nyheder » Side 1036

Netflix laver første japanske tv-serie; Hibana

28/08/2015 | Flixfilm

netflix logoNovellen Hibana (Spark) af den japanske komiker Naoki Matayoshi bliver til en original serie på Netflix. Det oplyser streamingtjenesten i en pressemeddelelse og markerer dermed også Netflix’ første skridt ind på det japanske marked hvor streamingtjenesten åbner i starten af september.

Hibana, som betyder Spark (Gnist) på engelsk, er den første novelle fra Naoki Matayosh, men den er blevet lovprist i store dele af landet hvor den har solgt over 2 millioner eksemplarer, samt vundet de eftertragtede japanske priser Mishima og Akutagawa. Novellen handler om spændingerne mellem en kæmpende, ung komiker og en erfarende, gammel komiker.

Læs hele artiklen…