Der har de seneste dage været rygter om, at streamingtjenesten Netflix ville begynde at vise reklamer før og efter film og serier. Det har blandt andet teknologi-sitet Gizmodo rapporteret. Nu melder Netflix sig imidlertid ind i debatten og afviser rygterne.
Det er enkelte medlemmer, som har oplevet, at Netflix er begyndt at vise små reklameklip for egne serier som Orange is the New Black, House of Cards og Marco Polo inden det indhold som folk gerne vil se. Derfor er der blevet spekuleret i om Netflix blot testede funktionen for senere at få eksterne annoncører til at reklamere for deres produkter.
Chefen for det hele, Reed Hastings, har dog været ude med en kommentar på Facebook hvor han afviser, at der vil komme reklamer på Netflix. “Der kommer ingen reklamer ind på Netflix. Punktum. Vi har blot tilføjet relevante trailere til andet Netflix-indhold, som du sandsynligvis vil elske,” skriver Reed Hastings, CEO hos Netflix.
Herunder kan du se de nyheder, som kom på Netflix Danmark i sidste uge. Nyd blandt andet en aften med familien i selvskab med Dracula i den amerikanske animationsfilm Hotel Transylvania eller invitér venner over på gys og action med Sphere (Kuglen).
Find de seneste film og serier på Flixfilm.dk så snart de er tilgængelige på Netflix.
Den amerikanske science fiction serie Defiance vender snart tilbage på Netflix Danmark når seriens sæson 2 får premiere på streamingtjenesten d. 5. juni.
Action-serien Defiance foregår i år 2046, hvor en fremmed race har overtaget Jorden efter en gigantisk krig og lavet nye regler for menneskeheden, hvilket betyder at rumvæsener og mennesker leve side om side for at overleve og skabe et nyt samfund.
Der er foreløbigt lavet to sæsoner af Defiance, men en tredje sæson får premiere på amerikanske tv i løbet af juni. Der kommer dermed til at gå et stykke tid inden sæson 3 ligeledes vil kunne ses på Netflix Danmark.
Den 1. juni tilføjer streamingtjenesten Netflix flere afsnit af den animeret tv-serie Archer til deres udvalg. Der er tale om hele sæson 6. Dermed vil alle seriens første seks sæsoner være tilgængelige på Netflix Danmark.
Archer er en amerikansk tegnefilms-serie for voksne, der i samme stil som Bojack Horseman og Bob’s Burgers, byder på jokes og hovedrystende historier. I Archer følger man spionagenten, Sterling Archer, og hans kollegaer hos agentbureauet, ISIS (International Secret Intelligence Service).
Det er værd at bemærke, at seriens skabere i sæson 6 valgte at udfase navnet ISIS, da det nu har fået en uheldig reference til Islamisk Stat. Dermed tilhører Sterling Archer og de øvrige agenter CIA i stedet.
På fredag d. 5. juni har den nye sci-fi serie Sense8, der er skabt af The Wachowskis (The Matrix, Cloud Atlas, V For Vendetta) og J. Michael Straczynski (Babylon5, Changeling) eksklusiv premiere på Netflix Danmark. Vi har i anledningen kigget nærmere på anmeldelserne fra de amerikanske medier, som er begyndt at tikke ind.
Keith Uhlich fra The Hollywood Reporter er særdeles positiv og skriver, “The Wachowskis har ofte kæmpet med at realisere deres idéer og alt for ofte ikke fundet den helt rigtige balance mellem fjollet og det sublime. Med Sense8 opnår de endelig harmoni.”
“Sense8 er lige netop et af de shows som Netflix er nødt til at have for at være relevant – og et der kun kan matches af HBO. (…) Lige nu er jeg næsten tre timer inde i Sense8 – og jeg ser frem til at hænge ud med serien i de næste ni,” skriver en ligeledes imponeret Bryan Bishop fra The Verge.